Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Familie

Sjove ting du kan lave sammen med dine børn i Dubai

Fri, September 22, 2023

Her er nogle af de bedste børneaktiviteter i Dubai – fra kamelture til at se hajer i laguner til rutsjebaner og VR-zombier.

Her er nogle af de bedste børneaktiviteter i Dubai – fra kamelture til at se hajer i laguner til rutsjebaner og VR-zombier.

KidZania

kidzaniajpg

KidZania ligger inde i The Dubai Mall. Dette prisvindende koncept blev faktisk designet til voksne, hvorefter det blev skaleret ned i størrelse. KidZania er et kompleks, hvor det hele handler om læring gennem leg (edutainment), og det har brostensgader samt en energivenlig funktion og opbygning. Se, hvordan børnene leger voksne, når de får arbejde som brandmænd, chef, doktor, radiosvært, pilot hos Emirates eller sågar parfumemager med fremstilling af sine helt egne dufte. KidZania Space Centre er et andet højdepunkt. Det er designet til at ligne et ægte rumfartscenter, hvor børn kan lære mere om astronauter og universet ved hjælp af virtual reality og simulerende forlystelser.

Dubai Aquarium and Underwater Zoo

Dubai Aquarium and Underwater Zoo

Dyk ned under havets overflade sammen med dine børn hos Dubai Aquarium and Underwater Zoo i The Dubai Mall. Der er mere end 33.000 havdyr inklusive sandtigerhajer, og mange andre ting til at underholde små børn. Det er en altomsluttende oplevelse at gå gennem akvariets tunnel. Hvis man vil helt tæt på fiskene, kan man tage en bådtur med en båd med glasbund.

Play DXB

Play DXB
VR Park er en indendørs forlystelsespark  i The Dubai Mall, der kombinerer virtual reality med overraskende effekter. Prøv fx den fantastiske Durj Drop-oplevelse, hvor du falder i frit fald ned langs den rekordhøje Burj Khalifa. Hvis der er for tamt for teenagere, så prøv at overleve et zombi-angreb fra The Walking Dead Outbreak VR game, eller naviger et rumskib. Yngre børn og familier har også masser at give sig til. Og det bedste af det hele? Der er gratis at komme ind, og prisen for forlystelserne begynder ved 15 AED.

Dubai Parks and Resorts

dubai-parks-and-resorts
Dubai Parks and Resorts tilbyder børn og unge af sind et helt fantastisk udvalg af forlystelsesparker, inklusive Motiongate, Bollywood Parks og Legoland. Hold en pause fra rutsjebaner og vandrutsjebaner i Riverland med underholdning og en hel gade med spisesteder med noget for enhver smag. Gør dette til jeres sjoveste familieferie nogensinde med en indkvartering på Lapita Hotel. Dette luksushotel med polynesisk tema og Legoland Hotel ligger begge inde i selve parken, lige der hvor det hele foregår.

 

IMG Worlds of Adventure

predator-v5jpg

IMG Worlds of Adventure er en af Dubais sjoveste forlystelsesparker, og den får smilet frem hos alle børn. Dens areal svarer til 28 fodboldbaner, så sørg for at møde op i praktiske sko, for der er så meget, man skal rundt og se, og som hele familien kan prøve sammen! Rutsjebanerne i IMG bringer dine yndlingsfigurer til live med kendte venner som Powerpuff Girls og helte fra Marvel.

Aquaventure Waterpark

Aquaventure Waterpark Dubai

Både voksne og børn er sikret et godt adrenalinsus i Aquaventure Waterpark på Atlantis, The Palm. De modige feriegæster kan prøve parkens vilde forlystelser, hvoraf den ene sender dig gennem en tunnel, der går igennem en hajlagune. De mindre børn kan svale af i de mindre vilde attraktioner, såsom Splashers Children's-legeområdet. Og når man trænger til at slappe lidt af fra al spændingen, kan man søge hen til palmens bugtende vandveje eller finde en plads i solen på en privat strand.

Wild Wadi Waterpark™

Wild Wadi Water Park Dubai

Køl af i Wild Wadi waterpark, der har mere end 30 forlystelser for hele familien. Prøv en vandrutsjebane, skyd hjertet op halsen, og prøv en af de forlystelser, der udfordrer tyngdekraften, eller flyd stille rundt på den dovne flod, og beundr udsigten til det enestående baggrundsbillede med udsigt til Burj Al Arab. De mindre børn har et område med mindre rutsjebaner, klatrerammer og tippespande – lige noget der passer de små eventyrer.

GLITCH

GLITCH Dubai

GLITCH er et underholdningssted i Al Ghurair Centre med over 30 forskellige indendørs spil for alle aldre. Her kan du prøve kræfter med den ninjakriger-lignende bane, suse ned ad en 10 meter høj rutsjebane eller trodse tyngdekraften på deres klatrevægge – der er kort sagt noget for enhver smag. Saml familien til en omgang bowling, eller spænd sikkerhedsbæltet til SkySurf, byens første rullesvævefly, hvor du kan "svæve" rundt i lokalet.

OliOli

olioli

OliOli både fænger og inspirerer børn. Stedet har et helt nyt koncept med et udvalg af opfindsomme og interaktive aktiviteter for børn. Det henvender sig til børn i alderen fra 2-11 år, og det ligger i Al Quoz. Børnemuseet er inddelt i otte temagallerier, hvor et af højdepunkterne er Toshi's Net. Det er et kæmpe farverigt legeområde i form at et ophængt, vævet net, som er håndlavet af en japansk kunstner. Af andre sjove aktiviteter kan nævnes affyring af kanonkugler i Water Gallery og eksperimenter i Creative Lab. Der tilbydes også fødselsdagspakker.

Bounce Dubai

/GatherContent/poi/b/bounce-dubai/fallback-image/bounce-1-dtcm

Børn (og voksne) står overfor for masser af hoppende sjov, når de går i gang med de mere end 100 sammenhængende trampoliner hos Bounce Dubai. De små børn kan hoppe af hjertets lyst i Mini Bounce, og de større børn kan prøve kræfter med The Wall. The Slam Dunk giver børnene mulighed for at træne deres færdigheder inden for basketball, og der er ligeledes en bane indrettet til høvdingebold, hvor der venter kampe med masser af (høj)spænding. Som en ekstra bonus er der garanti for, at alle sover godt om aftenen.

Air Maniax

De små børn er vilde med Air Maniax.  Det er et oppusteligt, indendørs legeland i Al Quoz. Det har mere end 15 aktiviteter, som hele familien kan prøve sammen, og man kommer aldrig til at kede sig. Parket har en oppustelig arena kaldet "Warrior Assault" med forhindringsbane, svævebane og laser game. Der er også et specielt legeområde til de helt små børn. Lyst til noget seriøst sjov og vilde spil? Parken anvender højteknologiske armbånd, så point automatisk bliver registreret, og billeder samt videoer øjeblikkelig bliver uploadet til sociale medier, så man kan prale lidt.

AYA Universe

AYA at Wafi City Mall
Når du træder ind i AYA Universe, der ligger i WAFI City Mall, vil du føle det som om, du er blevet ført ind i en anden verden. Dette fordybende, flerdimensionelle rum kombinerer højteknologisk grafik, lyd og lys, der skaber 12 forskellige zoner, hver med deres egen historie. Man kan udforske den blomstrende flora, de akvatiske tidevandsområder og vandfald med dråber, der synes at trodse tyngdekraften. Hvert område forvandler sig, mens du er derinde, og reagerer på din tilstedeværelse, så der er ikke to oplevelser, der er ens. Det bedste af det hele er, at børn under tre år har gratis adgang.

Aventura Parks

Aventura Park

Aventura Parks er lig med naturtemaer og sjov. Parken ligger midt i en skov af indfødte ghaf-træer i Mirdif-kvarteret, og det er Dubais største ziplinepark samt den mest populære udendørs rebbane i Mushrif Park. Der er nok at vælge imellem i parken til dem, der elsker spænding, da der er mere end 80 spændende udfordringer til forskellige aldersgrupper og i forskellige sværhedsgrader. Der er seks baner, som er fordelt på forskellige højder, fra nede ved jorden til højt oppe i træerne. Aventura er blot den ene af syv internationale forlystelsesparker fra Aventura Amazonia, og der er mere end 35.000 m² til rådighed, hvor du kan slippe din indre eventyrer løs i trætoppene.

Dolphin Bay

things-to-do-with-kids-in-dubai-dolphin-bay-9

Svøm sammen med naturens venligste havdyr i Dolphin Bay på Atlantis, The Palm. Folk i alle aldre, der kan svømme, opfordres til at skabe kontakt med dette sociale havpattedyr. Det er et af de mest sofistikerede delfinhabitater i verden, og det har til formål at lære sine besøgende om den vilde bestand af delfiner samt vigtigheden af at bevare deres naturlige levesteder. Du skal ikke blive overrasket, hvis dine børn har fået en ny bedste ven, når dagen er omme.

Kite Beach

/GatherContent/article/t/things-to-do-with-kids-in-dubai/media/things-to-do-with-kids-in-dubai-kite-beach

Der er underholdning for hele familien på Kite Beach, der nu har fået en skatepark, udendørs trampoliner og en legeplads for de små. Stranden egner sig perfekt til en dukkert, samle skaller og efterfølgende spise morgenmad eller frokost på det berømte burgersted, Salt, eller på et af de mange andre spisesteder langs strandens løbebane. Forældrene kan læne sig tilbage og se på kitesurfernes og udsigten til Burj Al Arab, mens børnene leger i sandet. Der er desuden brusere, omklædningsrum og wifi, så der er alt, hvad du har brug for til en dag på stranden uden stress.

City Walk

/GatherContent/article/t/things-to-do-with-kids-in-dubai/media/things-to-do-with-kids-in-dubai-city-walk

En af Dubais mest børnevenlige shoppingområder er City Walk, som gør underholdning, shopping og spisning med mere til en kæmpe oplevelse. Et af højdepunkterne erThe Green Planet. Det er et lukket økosystem, hvor man har genskabt en tropisk regnskov med mere end 3000 planter og dyr. Og de små børn kan endda få lov til at lege dyrepasser for en dag med guidede ture med mere.

Dubais ørken

Man bør ikke snyde sig selv for en fuldstændig uforglemmelig oplevelse i Dubais ørken med minder for livet. Det kan være med sandboarding, kamelture eller en ørkensafari, hvor sidstnævnte er i høj kurs hos børn. Book en spiseoplevelse hos en af de mange turoperatører, fx Arabian Adventures, Platinum Heritage eller Sonara Camp, og nyd de lækre retter – med en separat børnemenu – og det store udvalg af underholdning fra bueskydning til ture på quadmotorcykler. Hvis man ønsker at forlænge sit ørkeneventyr, er det muligt at bestille en tur med overnatning under stjernerne i en camp, hvilket er en helt ekstraordinær oplevelse.

Flere familievenlige og sjove aktiviteter i Dubai