Verdens største center med shoppingmuligheder, underholdning og fritidsaktiviteter
Dubai Mall er verdens største center med shoppingmuligheder, underholdning og fritidsaktiviteter. Det ligger ved siden af verdens højeste bygning, Burj Khalifa, og det har mere end 1200 butikker, to stormagasiner samt hundredvis af spisesteder med mad og drikkevarer. Dubai Mall dækker et areal på 1 million m², hvilket svarer til 200 fodboldbaner. Selv hvis man tilbringer en hel dag i centret, er det ikke nok til at se det hele. Der findes også en række sjove attraktioner i indkøbscentret, udover de 1.200 butikker og 150 restauranter.
Forsød din dag med det største udvalg af slik i hele regionen
Candylicious i The Dubai Mall er en af de største slikbutikker i verden. Intet andet sted finder du så store bunker chokolade, slik og slikkepinde i flere farver, størrelser og former. Hvert hjørne i denne velindrettede butik er fyldt med mere lækker slik, end man nogensinde kunne forestille sig.
Har du lyst til at se og opleve det største og mest fantastiske akvarium i verden? Gå ikke glip af det gigantiske 10 millioner liter store akvarium i Dubai Aquarium and Underwater Zoo, som indeholder mere end 33.000 dyr og verdens største samling af sandtigerhajer. De besøgende kan se og opleve det store akvarium på mange måder. Det er 51 meter langt, 20 meter bredt og 11 meter højt, ogdet er det største akvarium i hele verden.
Man falder på halen over Dubais rekordhøje springvand
Se verdens højeste springvand i action, når du besøger Downtown Dubai. Dubai Fountain er en once in a liftetime-oplevelse, og det tryllebinder dig med sit springvandsshow fyldt med musik og lys. Springvandet er nedsunket i den 12 hektar store sø Burj Lake, som ligger ved foden af Dubai Mall, og de kraftfulde vandstråler er strategisk fordelt på et areal svarende til længden på to fodboldbaner.