Forlystelsesparker
De vildeste forlystelsesparker i Dubai
Wed, April 17, 2024
Uanset om du er på udkig efter sjov for hele familien eller hårrejsende spænding, så har Dubai en forlystelsespark til dig.
Uanset om du er på udkig efter sjov for hele familien eller hårrejsende spænding, så har Dubai en forlystelsespark til dig.
IMG Worlds of Adventure
I IMG Worlds of Adventure mødes de store dinosaurer med The Avengers. Denne indendørs forlystelsespark svarer til størrelsen på 28 fodboldbaner og er inddelt i fire områder. Det ene område står fuldstændig i Jurassics tegn, mens parken alt i alt har mere end 20 forlystelser og attraktioner. Man kan mingle med sine sjove superhelte fra Marvel (Captain America, Iron Man, The Hulk og Thor), eller genopleve de fantastiske figurer fra Cartoon Network, såsom Powerpuff Girls og Ben 10.
Hovedattraktion: Velociraptor-rutschebanen. Det er den højeste og hurtigste rutschebane i Dubai, og den når en hastighed på 100 km i timen på 2,5 sekunder, når den nærmest flyver fra den forhistoriske jungle og ind i ørkenen.
MOTIONGATE Dubai
Denne Hollywood-inspirerede forlystelsespark er sin egen blockbuster succes. Den har 30 forlystelser, der er inspireret af mindeværdige action- og animationsfilm, inklusive Ghostbusters, Shrekog The Hunger Games. Der er tre områder, som er dedikeret til legendariske filmstudier, blandt andet Dreamworks, Lionsgate og Columbia Pictures samt Smølfernes Landsby, hvor de små har det sjovt i timevis.
Rutsjebaneturen, man ikke må gå glip af: Gå ikke glip af de rekordstore rutsjebaner, som er inspireret af kassesucceserne John Wicks og Now You See Me hos Lionsgate. Sidstnævnte har adskillige sving og er verdens hurtigste snurrende rutsjebane, der kører med enkeltbiler, hvilket afspejler plottet i filmen af samme navn.
LEGOLAND Dubai
Oplev en verden, hvor legeklodserne vækkes til live i Legoland Dubai. Legoland egner sig perfekt til familier med børn mellem 2 og 12 år, og parken har mere end 40 forlystelser samt 15.000 udstillede legomodeller. Mange af attraktionerne kræver, at børnene samarbejder om at anvende deres evner for at styre en båd eller køre i bil. Der er blevet brugt 60 millioner legoklodser til at bygge Legoland Dubai, som er inddelt i seks områder med blandt andet Lego City og Miniland med et tema inspireret af Mellemøsten. Der er både indendørs og udendørs aktiviteter i parken.
Hovedattraktion: Hop på Dragon Coaster, og få en hæsblæsende tur med sving og fart og udsigt til det forheksede kongeslot.
Play DXB
Play DXB, tidligere kendt som VR Park, ligger i Dubai Mall, og er den største indendørs virtual reality-park i verden. Du kan prøve mere end 30 spændende forlystelser, der udvisker grænserne mellem opfattelse og virkelighed, som inviterer spillerne til at "udfordre virkeligheden". Det hele ligger fordelt på to etager, og der er plads til alle aldre. Du kan fordybe dig i solo og/eller multispiller oplevelser med temaer som rædsel, sport, eventyr og meget mere. En ting er sikkert: du finder dit helt eget gys.
Hovedattraktion: Test dine nerver med en tur i Burj Drop. Det er i sandhed en oplevelse, hvor hjertet sidder helt op i halsen, når man hænger i en tynd tråd på Burj Khalifa .