Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Strande

De bedste strande i Dubai

Thu, May 11, 2023

Dubais bedste strande summer af liv og aktiviteter, og de er tilgængelige hele året rundt. Følg vores guide over de bedste, gratis strande, hvor man også kan spise, lege og slappe af.

Dubais bedste strande summer af liv og aktiviteter, og de er tilgængelige hele året rundt. Følg vores guide over de bedste, gratis strande, hvor man også kan spise, lege og slappe af.

Sunset Beach

best-beaches-in-dubai-sunset-beach-1
Sunset Beach er også kendt under navnet, Umm Suqeim beach. Den egner sig perfekt til afslapning i solen og sandet, og der er udsigt til Burj Al Arab i det fjerne. Det er en af de mere roligere stranden langs kysten, og det er et smukt sted at løbe en tur om morgenen eller gå en tur om aftenen og se solnedgangen over Den arabiske Golf. De rolige omgivelser giver mulighed for at snuppe en lur eller læse lidt, mens man slapper af på en af Dubais smukkeste strande. Det er også her, at det berømte foto, hvor det ser ud som om, at man holder Burj Al Arab oppe, er blevet taget. – Et billeder, der har gået hele Instagram rundt.

Kite Beach

/GatherContent/poi/k/kite-beach/fallback-image/kite-beach-by-meraas-poi-shutterstock-v2
Hvis navnet ikke allerede har afsløret det, så er dette Dubais mest sporty strand, da den er kite surfernes foretrukne strand. Man kan både spille beachvolley, paddleboarde og ro i kajak. Der er også mange aktiviteter uden for vandet, såsom en skatepark, udendørs trampolin og et legeområde specielt til de små. Efter en herlig dukkert kan man spise på en af de mange caféer ved stranden. Vi anbefaler Salt, der er en café i food truck-stil, og hvor man få nogle af de bedste bøfsandwich i byen.

Black Palace Beach

best-beaches-in-dubai-black-palace-beach-v2

Black Palace Beach har fået sit navn efter sin beliggenhed ved siden af Dubais royale palads. Den kan være svær at finde, men stranden har byens mest rolige vand og bedste udsigt til solnedgangen. Følg stien på stranden, og se den uberørte kystlinje med udsigt til Palm Jumeirah og Burj Al Arab i baggrunden. Der er ingen faciliteter på stranden, så den er et fantastisk sted at foretage en lille retræte fra byens liv og røre.

La Mer

dubais-must-do-water-activities-paddle-board
La Mer er en populær destination ved stranden, der kombinerer luksuriøse boliger med eksklusiv detailhandel, spisesteder og underholdningsattraktioner. Med sit turkisblå vand, hvide sand og funky vægmalerier har dette smukke sted sat et farverigt præg på det smarte Jumeirah-kvarter. Der er uendelige muligheder for at få en sjov og fantastisk dag takket være de mange butikker, caféer, Rove La Mer Beach hotel og aktiviteterne ved havet. Der er endvidere endeløse muligheder for sjov og leg i solen ved La Mer.

The Beach ved JBR

best-beaches-in-dubai-jbr-2

Få en forsmag på den idylliske livsstil ved stranden på vej ned til The Beach, som ligger overfor JBR (Jumeirah Beach Residences), der er et afslappet område med restauranter, hoteller og lounger samt masser af familievenlige underholdningsmuligheder. Dette livlige kosmopolitiske område med et moderne arabisk touch er som et solfyldt strandresort, der er åbent for alle. Det er nemt at komme dertil fra alle steder i Dubai, og besøgende kan nyde stranden, prøve de forskellige spisesteder og beundre de flotte superbiler, der vises frem.

Dubai Islands Beach

Dubai Islands Beach

Dubai Islands Beach, der er opkaldt efter det kommende nye kvarter ved vandet, udvikler sig stille og roligt til det nye sted i byen, hvor man kommer for at få en forfriskende dukkert og nyde underholdningen ved kysten. Det ligger ud for kysten ved Dubais gamle bydel Deira og er byens første 100% kæledyrsvenlige strand, hvor ejere kan tage deres hunde med på en naturskøn løbe- eller svømmetur.

Al Mamzar Beach Park

dubais-best-parks-mamazar-park-beach-getty-2
Al Mamzar Beach har fem uberørte strande, hvor man kan solbade og svømme. For at komme ned til de lækre hvide sandstrande, skal man først over et stort stykke velholdt græsplæne med cykelstier og svajende palmetræer. Al Mamzar ligger på et 106 hektarer stort område med tre fantastiske pools, hvor familier kan slappe af frem for at blive fulde af sand på stranden. Mod et lille tillægsgebyr per person kan du tilbringe dagen i denne kæmpe store park og på stranden med grønne grillområder, anlagte legepladser, laguner og skyggesteder. Der er kort sagt alt, hvad du behøver til en perfekt dag i det fri. Man kan også leje liggestole eller booke en privat strandhytte med aircondition.