Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Spasteder og wellness

Lad dig forkæle på Dubais bedste spasteder

Fri, May 5, 2023

Forkæl dig selv med traditionel arabisk hamam på en af byens mest luksuriøse spasteder.

Forkæl dig selv med traditionel arabisk hamam på en af byens mest luksuriøse spasteder.

1

Anjana Spa – Rixos The Palm

best-hammams-and-spas-rixos-palm-1

På Anjana Spa bliver din dag til noget helt særligt med de luksuriøse faciliteter såsom pools, saunaer, is-springvand, og vigtigst af alt, den evigt populære tyrkiske hamam. Disse smukke faciliteter er den perfekte kombination for at opnå absolut ro. Spaen tilbyder flere traditionelle hamambehandlinger, der alle anvender luksuriøse salver, som efterlader din hud silkeblød. Hvis man ønsker en helt speciel oplevelse, kan man prøve Sultan-pakken. Afslut eftermiddagen med en "hydropeptid"-behandling, som er en mere moderne måde at forynge sig på efter det gamle badningsritual.

2

The Spa – Palazzo Versace Dubai

Room at The SPA - Palazzo Versace in Dubai

Besøg The Spa for at opleve et luksusritual, der vækker både krop og sind til live, mens du nyder de rensende effekter ved at gå i marokkansk hamam. Spaen ligger i stueetagen på det palæagtige Palazzo Versace, og The Spa er dekoreret med turkis mosaikfliser, marmor og andre detaljer i perlemor. Man kan vælge mellem tre overdådige hamambehandlinger: Traditional, Signature eller Ceremonial, der alle tager dig med på en stimulerende sparejse med fuld kropseksfoliering, rituel hårvask og en traditionel udstræknings- og forkælelsesmassage. Der er ingen tvivl om, at man forlader denne overdådige spa fyldt med en ny indre glød.

3

Talise Ottoman Spa – Jumeirah Zabeel Saray

best-hammams-and-spas-zabeel-saray-spa-3
Bliv som ny i den prisbelønnede Talise Ottoman Spa, der er en af regionens største hamammer og helt sikkert en af de bedste. Den luksuriøse, huleagtige spa består af masser af behandlings- og afslapningsrum med en populær tyrkisk hamam i midten. Udover den traditionelle tyrkiske oplevelse, byder hamammen også på andre valgmuligheder, såsom pakker med kaffepeeling eller en foryngende kur med grøn te. Man bør sætte mindst en halv dag af til denne fantastiske oplevelse, men det er hver eneste minut værd.
4

One&Only Spa – One&Only Royal Mirage

best-hammams-and-spas-one-and-only-royal-mirage-4

Så snart man træder ind i de frodige haver omkring One&Only Royal Mirage, begynder man at slappe af. Denne fritstående hammam-spa ligger i udkanten af resortet og er en hemmelig favorit blandt lokale og internationale berømtheder. Her kan få man få individuelle behandlinger og gruppebehandlinger under det fantastiske mosaikfarvede glasloft. Hvis man ønsker den fulde menu med unikke hammamritualer og ultimativ luksus, så skal man vælge Hammam Rose Ritual. Her omsluttes dine sanser med den beroligende duft af rose og mynte, mens hele kroppen pakkes ind i ler for at forynge dehydreret hud. Efterfølgende får man lagt en mild honningmaske og får hoved- samt kropsmassage.

5

Saray Spa – JW Marriott Marquis Dubai

best-hammams-and-spas-saray-jw-marquis-5

På verdens højeste hotel ligger der en vidunderlig afsondret spa med traditionel hamam og et stort udvalg af behandlinger. Saray Golden Hammam sætter standarden for luksusbehandlinger, og man kan fx prøve en gylden, arabisk ansigtsmaske med honning og en massage med olie tilsat 24 karat guld. – Der går ikke lang tid, før man er i en tilstand af total afslapning. Der er endvidere to private behandlingsrum samt to luksus spasuiter på Saray. Hver enkelt "spa i spaen" er fuldt udstyret med badekar, dampbad, afslapningsområde og behandlingsborde, der står side om side, så man kan fejre en helt særlig anledning sammen med sin elskede.

6

Bulgari Spa – Bulgari Resort Dubai

best-hammams-and-spas-bulgari-spa-6

Bulgari Spai Dubai repræsenterer den samme elegante luksus, som det legendariske, italienske mærke af samme navn er kendt for. Lad dig opsluge af de unikke rammer, og prøv Majestic Hammam Journey, der er en signature oplevelse, som finder sted i spaens hamamsuite. Der anvendes førsteklasses ingredienser i form af naturlig sort sæbe samt luksus bodybalsam lavet af sesamolie og honning. Når den blide eksfoliering, afslappende krops- og hovedmassage, inklusive en nærende hårkur, går i gang, overgiver man sig fuldstændig til den totale nydelse. Reslutat: Man stråler fra top til tå bagefter.

7

The Spa – Palace Downtown

The Spa på Palace Downtown er en absolut retræte, hvor spaens eksperter og udsøgte produkter sørger for, at man får en uforglemmelig oplevelse. Der anvendes både moderne og traditionelle behandlingsmetoder. Der er ni behandlingsrum fordelt på etager forbeholdt hhv. kvinder og mænd. De mange faciliteter spænder fra et orientalsk badehus med hammam til regnbrusere, jacuzzier, dampbade og en afslapningslounge. Prøv Double Detox Hammam for at få en hudrensende behandling med citrusfrugter og massageteknikker, der hjælper kroppen med at frigøre giftstoffer på naturlig vis.