Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Strande

De bedste strandklubber i Dubai

Thu, January 11, 2024

Dubais strandklubber har virkelig det hele: Sol og vand samt lækre spisemuligheder om dagen og livemusik om aftenen med en festlig stemning.

Dubais strandklubber har virkelig det hele: Sol og vand samt lækre spisemuligheder om dagen og livemusik om aftenen med en festlig stemning.

Summersalt

Summersalt Beach Club Dubai

Nyd den enestående udsigt til det ikoniske Burj Al Arab, der ligger i baggrunden af det blå hav og himmel ved Jumeirah Al Naseems Summersalt strandklub. Summersalt ligger i en af Dubais mest luksuriøse resorts på  Madinat Jumeirah , og den har i sandhed sat sit præg på listen over ting, man ikke bør gå glip af i Dubai. Der er komfortable liggestole, pool og adgang til stranden samt lækre retter inspireret af krydderivejen. Populære restauranter som Black Tap og Rockfish ligger i nærheden, og er med til at gøre denne strandklub til en af Dubais hotteste steder at hænge ud.

Nikki Beach

Nikki Beach Dubai
Nikki Beach har bragt sit internationale ry med til kysten ved Den arabiske Golf. Den stilfulde indretning er holdt helt i hvidt med elegante liggestole samt underholdning og godt selskab, som man ikke bør gå glip af. Der er pool samt liggestole på stranden, mad og drikkevarer, god musik og fantastisk service. Det er utvivlsomt et af de bedste steder ved stranden i hele byen. Husk at tjekke Nikki Beach's kalender over events, musik, temadage og meget mere.

Club Vista Mare

En af Dubais mest trendy strandlokaliteter ligger langs den østlige kyst på Palm Jumeirah. Navnet er Club Vista Mare, og stedet har flere forskellige restauranter med speciale i forskellige udvalg af internationale retter. Alle restauranterne har adgang til stranden med liggestole og strandservice. Et af højdepunkterne er de friske grillretter og den afslappede stemning Ría Restaurant & Beach Bar og de lækre fiske- og skaldyrsretter ved Ibn AlBahr.

Club Vista Mare
Strande
  • The Palm Jumeirah, Dubai

Zero Gravity

Zero Gravity in Dubai

Der er noget for alle hos Zero Gravity, der har både strand, have, lounge og restaurant. Stedet har udsigt til landingspladsen hos Skydive Dubai, så udover at have udsigt til Dubai Marina, har man også lejlighedsvis mulighed for at se det flotte syn af faldskærmsudspringere, der dykker ned mod jorden for at lande lige ved siden af. Mange af byens beboere (og besøgende berømtheder) finder vejen til Zero Gravity, for at tilbringe en dag i solen og fortsætte med at danse om aftenen på dette yderst populære sted.

WHITE Beach Dubai

White Beach Pool Atlantis The Palm Dubai

WHITE Beach er en af de nyere strandklubber i Dubai. Stedet er stilfuldt og ligger på Atlantis, The Palm. Snup en forfriskende drink på den summende terrasse, eller spis på en af de elegante udendørs restauranter med udsigt til den ikoniske arabiske Golf. Hvis man beslutter at tilbringe dagen med tilbagelænet afslapning ved den smukke infinity-pool, så glem ikke at blive til om aftenen, hvor musikken spiller op, og stemningen er i top.

Barasti

Barasti Club in Dubai

Barasti har eksisteret i lang tid, og er en af de vigtigste lokaliteter i Dubai, med dets livlige stemning fra morgen til aften. Dette berømte sted ligger i Le Méridien Mina Seyahi Beach Resort, fordelt over flere etager. Det er ofte vært for levende musik og visning af sportsbegivenheder. Det anbefales i høj grad af kigge forbi Barasti i vinterens lune måneder, da det er et fantastisk sted at mingle og møde andre rejsende og beboere.

DRIFT Beach Club

DRIFT Beach Club in Dubai
Man har altid lyst til at blive lidt længere hos DRIFT Beach Club. Den ligger i de luksuriøse omgivelser på One&Only Royal Mirage, og den er langt fra en helt almindelig strandklub. Slap af ved infinity-poolen, nyd en frokost i solen sammen med vennerne eller flad ud på en liggestol i det bløde sand. Denne private strandklub har udsigt til over en kilometer ekstraordinær kystlinje med fantastiske udsigt til Dubais ikoniske skyline. Kom for solen, og bliv på grund af den elegante, men afslappede atmosfære.

Sofitel The Palm

Book din egen hytte, eller stå tidligt op for at få en liggestol på det 5-stjernede Sofitel Dubai The Palm. Hotellet har adgang til 500 meter privat strand, og børnene elsker at boltre sig i de mange pools, hvoraf den ene har en vandrutsjebane. Man kan bestille en brunch-pakke på et at stedets restauranter, eller vælge en kombineret pool og spa-dag for maksimal afslapning.

Sofitel The Palm
Strande
  • The Palm Jumeirah East

Bulgari Resort Dubai

Bulgari Resort Dubai
En af verdens mest glamourøse bygninger ligger i Dubai, og navnet er Bulgari Resort. Din 5-stjernede ferie  har aldrig set bedre ud end nu med Bulgaris uberørte private strand og specialdesignede udendørs swimmingpool. Det hele emmer af luksus, og man kan slappe af på en liggestol enten på stranden eller ved siden af poolen. Resortets strandrestaurant, La Spiaggia, kan byde på dejlige retter med et baggrundsbillede, der er lige til Instagram.

The Byron Bathers Club

Byron Bathers Club venue

Azure Beach

Azure Beach Dubai

Middelhavets stemning er kommet til Dubais kyst via Azure by Rixos Premium Dubai JBR. Her tilbydes gæsterne masser af sjov ved poolen, og den afslappede atmosfære garanterer, at man får en dejlig dag i solen. Man kan snuppe en bid mad i klubbens restaurant, hvor den asiatisk inspirerede menu byder på frisk tilberedte retter som ceviche (kold fiskesalat) og sushi. Hvis man er der som familie, vil børnene elske børneklubben. Og glem heller ikke at tage et billede til Instagram af det oppustelige badedyr med form som en enhjørning i poolen.

BLA BLA

bla bla pool parties
Denne strandklub er udelukkende forbeholdt voksne, og den vækker opsigt takket være sit store udvalg af muligheder, der er samlet under ét tag. Stedet har tre restauranter, flere lounges og et strandområde, der allerede er åbent (der er planer om at åbne ti mere). Der er noget for enhver smag hos BLA BLA. Stedet har en fantastisk udsigt til Ain Dubai samt områder ved vandet med svajende palmer, der minder om Bali. Kom tidligt, så du kan nå at blive solbrun, inden du skal spise.

Palm West Beach

ilios
Palm West Beach er en strækning af uberørt strand med udsigt over Dubai Marinas skyline. Stedet byder på et væld af muligheder for dem, der ønsker en dag på stranden. Hvis du slentrer ned ad boulevarden, kan du blandt andet se den trendy bugt Koko Bay, hvor du kan smage på spændende fjernøstlige retter. Og hos Jones The Grocer kan du få familievenlige lækkerier. Derudover er der også The Club at Palm West Beach, som er vært for flere livsstilsdestinationer, herunder den peruvianske Playa Beach Club (med infinitypool), det Tulum-inspirerede Eva og SĀN med afrikansk tema.

Twiggy by La Cantine

thebestbeachdaypasseslagoonparkhyattjpg
Twiggy by La Cantine er en forfriskende strandklub og restaurant på Park Hyatt Dubai fyldt med solskin, som lyser din dag op. Spis ved den 100 meter lange infinity-pool, som har sin egen menu med små tallerkener som poke-skåle, hummerruller, sushi og kaviar. Byt liggestolen ud med et bord på terrassen, hvor der venter en à la carte menu fyldt med festlige middelhavsretter.

Nammos

Nammos Dubai

Dette Dubai Mykonos hotspot er ligeså summende som den oprindelige udgave. Dette spisested ligger ved vandet højt oppe på Four Seasons Hotel Jumeirah Beach og har et indendørs spiseområde, udendørs restaurant samt lounges, hvor man kan slappe af. Sørg for at bestille bord i forvejen, da stedet er stærkt populært og især i weekenden, hvor en DJ leverer soundtracket, mens der serveres middelhavsinspirerede fiske- og skaldyrsretter, der er stedets specialitet.

Club Mina

Westin
Der venter hele familien en sjov dag i Club Mina, som omfatter strandene på The Westin Mina Siyahi resort. Dine børn kan ikke alene boltre sig i det bløde strandsand, der strækker sig over to 5-stjernede hoteller, de har også adgang til flere pools, herunder en skyggefuld børnepool og vandlandet Jungle Bay. Området har desuden en børneklub og et væld af spisesteder, herunder Fish Beach Taverna og det veganervenlige Bounty Beets.

Venus Ristorante Beach Club

alizee beach club

Soul Beach

De farvestrålende striber bidrager til de livlige omgivelser i JA Resorts strandklub, der henvender sig til personer på over 21 år. Vælg din plads ved infinitypoolen eller på stranden, eller tag dine venner med og sæt jer til rette i en lounge med sækkestole. De regelmæssige DJ's og gæstekunstnere har specialiseret sig i stemningsfuld musik, og ved solnedgang kommer der ildspydende dansere og kunstnere, der følger dagen på hæld og ser dagen blive til nat. Det er stærkt inspireret af Ibiza, men med sin helt egen Dubai-stemning. Du kan desuden få diverse lækre småretter i løbet af dagen.

Verde Beach Dubai

Beach hotel Verde Jumeirah

Få en smag af den franske riviera på Verde Beach Dubai. Stedet ligger på Jumeirah Beach Hotel med udsigt til Burj Al Arab og kombinerer en luksuriøs strandklub med udsøgte europæisk mad. Kokken Julien Lee Thibault byder på signaturretter som tun-tartar 'surprise' og linguinepasta med hummer. Vælg en af drivtømmerhytterne eller de overdimensionerede solsenge, og lad dig underholde af afslappede beats leveret af DJ's i verdensklasse på denne livlige stranddestination.