Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Oplevelser

Ti ting man kan lave billigt i Dubai

Thu, October 13, 2022

Hvad end du blot er på et kort ophold eller rejser sammen med hele familien, så se nærmere på de ting, man kan lave og se billigt i Dubai.

Hvad end du blot er på et kort ophold eller rejser sammen med hele familien, så se nærmere på de ting, man kan lave og se billigt i Dubai.

1

Gå på opdagelse på de lokale markeder

Tag til Deira og på opdagelse på byens traditionelle markeder med krydderier, stoffer og guld. Indsnus atmosfæren og duftene, og gør en god handel. Guldet i Dubai er i enestående kvalitet til konkurrencedygtige priser, og hvis man ikke er på udkig efter noget nyt, kan man altid kigge på vinduer. Markederne er åbne alle ugens dage, og det bedste tidspunkt at besøge dem på er sidst på eftermiddagen, hvor markederne summer af liv. Bagefter kan man tage til Dubai Creek, og sejle tværs over de historiske vande i en traditionel abrabåd.

Pris: 1 AED for turen med abrabåd. Der er gratis adgang til markederne.

2

Lær om den islamiske kultur

Jumeirah mosque

Man kan besøge en af byens største moskéer for blot 35 AED. Der er mulighed for at tilmelde sig en guidet tur i Jumeirah Mosque, som afholdes af Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding. Her lærer man om den islamiske kultur og regionens historie, og man opfordres til at stille spørgsmål om ALT, helt i tråd med centres ånd: "Open Doors, Open Minds". Der afholdes ture alle ugens dage, undtagen om fredagen, som afholdes om morgenen og om eftermiddagen. Husk på, at alle besøgende skal være ærbart påklædt, hvilket vil sige lange bukser eller lang nederdel samt overdele med lange ærmer plus tørklæde til at dække håret hos kvinder. 

Pris: 35 AED

3

Skyhøj udsigt

Burj Khalifa

En rejse til Dubai er ikke fuldendt, før man har været oppe i verdens højeste bygning, Burj Khalifa, som er mere end 828 m høj. Hvis man booker sine billetter til "At The Top" i forvejen, begynder prisen til bygningens observationsdæk ved 150 AED per person. Det er uden diskussion en af byen mest populære attraktioner. Der er sæsonmæssige tilbud og andre tilbud med rabat på visse tidspunkter af året. Alternativt, kan man nøjes med at se bygningen fra jorden i sin fulde højde, og prøve at få det hele med på ét billede.

Pris: Fra 149 AED for Burj Khalifa, At The Top

4

Rejs gennem historien

al-shindagha-2-dtcm

Al Shindagha Museum  ligger på Dubai Creeks smukke bred. Museet giver en fascinerende indsigt i nationens fortid. Kig indenfor, og se "Dubai Creek: Birth of a City", der er en rundvisning ledet af multimedia udstyr, der viser en detaljeret fremvisning af områdets udvikling gennem årene ved hjælp af interaktive displays, historiske billeder og uvurderlige artefakter. Bagefter må man ikke snyde sig selv for et besøg hos Perfume House, der ligger lige ved siden af. Her er der fokus på arabiske dufte og den rolle, som parfume spiller i det arabiske samfund.

Pris: 50 AED for voksne, 20 AED for børn

5

Smag lokale lækkerier

Gør som de lokale, når sulten melder sig, tag hen til 2nd of December Street, hvor man kan få billig mad. Det hed tidligere Al Dhiyafa Street (hvis taxachaufføren skulle blive forvirret), og på denne livlige gade kan man få retter fra både Indien, Iran, Libanon og andre steder. Man kan blandt andet få Dubais bedste shawarmas med kylling hos Al Mallah, der serveres i en brødlomme med salte pickles og hvidløg. Man kan også dreje forbi Al Satwa Street, hvor  Ravi Restaurant disker op med nogle lækre pakistanske retter for mindre end 30 AED. Prøv den populære biryani, og husk kontanter, da de fleste steder ikke tager imod kort.

Pris: Cirka 15 AED per person

2 December Street
Afslappede spisesteder
  • 2 December Street
6

Find kunsten perler

10-ways-to-do-dubai-on-a-budget-xva-6

Blandt de traditionelle vindtårne og bevarede bygninger i det historiske kvarter, Al Fahidi, ligger der flere kunstgallerier og caféer med indre gårdhaver, hvor man føler sig lysår væk fra den travle moderne midtby. Man kan slentre en tur i de smalle gader og kigge forbi den fredfyldte XVA café, hvor man kan spise en let frokost, omgivet af kunst af de lokale, moderne kunstnere. Bagefter kan man gå en tur hen til Arabian Tea House, hvor der er mere end 100 forskellige slags te at vælge imellem, eller se skulpturerne og anden kunst på Majlis Gallery. Al Fahidi er også hjemsted for Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding og Coffee Museum.

Pris: Gratis adgang

7

Snup en dukkert i Golfen

10-ways-to-do-dubai-on-a-budget-beach-7

Dubai har solskin året rundt, kilometervis af lækre sandstrande og en beliggenhed ved bredden af Den Arabiske Golf, hvilket gør det til et perfekt sted at holde strandferie. Der er mange offentlige strande, der tilbyder gratis adgang for både turister og fastboende, som fx Kite Beach, hvor der ligger masser af smarte caféer og food trucks langs kysten. Stranden egner sig også perfekt til kitesurfing, og der tilbydes et væld af vandsportsaktiviteter inklusive udstyr samt liggestole, som man kan leje.

Pris: Gratis adgang

8

Fremvisning af kunstfilm

Cinema Akil Dubai

Cinema Akil fremviser det bedste inden for den uafhængige filmindustri. Det hele begyndte med at fremvise film på tværs af UAE, men endte med at få base på Alserkal Avenue i 2018. I dag er Cinema Akil regionens første permanente biograf med kunstfilm, som fremviser de bedste uafhængige film og favoritter fra filmfestivaler, som Ian Bonhôtes McQueen, Vincent Van Gogh biopic At Eternity's Gate, og Pawel Pawlikowskis Cold War. Biografen er åben hele året rundt og er virkelig et besøg værd. Billetterne er billige, og der er også en café på stedet, Project Chaiwala, hvor der serveres traditionel karak chai og indisk inspireret street food.

Pris: Fra 50 AED per fremvisning

9

Et helt fantastisk vandshow

Dazzling aquatic

Det dansende Dubai Fountain tiltrækker tusindvis af besøgende hver dag. Der afholdes shows hver halve time fra først på aftenen, hvor man kan se de dansende vandsprøjts fantastiske koreografi. Det er gratis at besøge springvandet, men der er også mulighed for at bestille plads på en af de prisvenlige og afslappede restauranter, der ligger rundt om Dubai Mall og Souk Al Bahar. Så kan man kombinere spisning med en fantastisk udsigt til vandspringets opvisning. Det er også gratis at se de to shows The Palm Fountain ved The Pointe og IMAGINE under Dubai Festival City Mall.

Pris: Gratis adgang

10

Ørkensafari

I dag er Downtown Dubai fuldstændig uigenkendelig i forhold til den ørken, den var engang. Derfor er et besøg i ørkenen altid en god påmindelse om, hvor meget denne kosmopolitiske by har udviklet sig. Hvis man kun har lidt tid til rådighed, kan man tage på ørkensafari i form af en køretur i sandbankerne i en firehjulstrækker. De enkelte safariture varierer i pris, der begynder ved 125 AED og er inklusive en let snack og fælles transport.

Pris: Fra 125 AED med Desert Safari Dubai