Eventyr
Mærk adrenalinsuset under disse eventyr i Dubai
Fri, November 24, 2023
Dubais program med udendørs eventyr har noget for enhver smag. Det kan være at køre i svævebane mellem skyskraberne, surfe på ørkensandet eller flyve over Den arabiske Golf.
Dubais program med udendørs eventyr har noget for enhver smag. Det kan være at køre i svævebane mellem skyskraberne, surfe på ørkensandet eller flyve over Den arabiske Golf.
Frit fald i Dubai
Hvis du har leget med ideen om at prøve at springe i faldskærm, så er Skydive Dubai det perfekte sted at tage springet. Man kan springe ud fra hele 13.000 fods højde over den ikoniske Palm Jumeirah samt beundre Den arabiske Golfs funklende vande og de ikoniske skyskrabere hele vejen ned under turen.
Har du lyst til at skifte bybilledet ud med ørkenen? Pærenemt, da firmaet også har et landingsområde cirka 30 km fra Dubai centrum. Hvis du ikke har helt mod på faldskærmsspring, kan du booke en tur med en gyroplan hos Skydive's Sky Hub i stedet for. Dette lille to-personersfly minder om en helikopter, og det giver dig et uforglemmeligt syn udover emiratet fra 1500 fods højde.
Desert quadbiking
Mærk sandet, der pisker dig i ansigtet, når du kører på en buggy eller en quad henover ørkensandet. Buggies egner sig perfekt til spændende køreture med høj fart. Køretøjet har hverken døre, tag eller vinduer, men en styrtbøjle og særlige en-personers sæder med sikkerhedssele samt ekstra ophæng til at tackle strabadserne i sandet under høje hastigheder. Du kan tage afsted sammen med Big Red Adventure, der er en turoperatør inden for ørkensafari. De tilbyder pakker med morgen- og aftenture samt ture med overnatning, så du kan tumle dig i klitterne med 45 graders hældning, der næsten giver hjertestop.
Urban svævebane
En af de attraktioner man ikke bør gå glip af i Dubai er XLine Dubai Marina. Hold godt fast, mens du svæver tværs over byen med 80 km/h og har en enestående udsigt til de skinnende yachts samt glitrende skyskrabere, inden du lander på terrassen i Dubai Marina Mall. XLine er officielt anerkendt som verdens længste svævebane. Den er en km lang og har en hældning på 16 grader.
Der er to sideløbende svævebaner, så du kan dele denne spændende oplevelse sammen med en ven.
Sjov med flyboarding
Har du lyst til at erobre bølgerne? Dubais rolige farvande egner sig perfekt til afslapning på stranden. Men hvis du ønsker at øge energiniveauet lidt, kan du booke en session med flyboarding. Denne ekstreme sport er en kombination af wakeboarding og kitesurfing. Du svæver 10 meter over vandet takket være en kraftig turbine. Sporten henvender sig til alle, fra nybegynder til eksperter. Man får snart styr på at holde balancen i luften, og hvem ved, måske lykkedes det også at mestre et par backflips.
Prøv aktiviteten hos Sky & Sea Adventures, der er et af de førende firmaer inden for vandsportsaktiviteter. Hvis flyboarding ikke er noget, kan man ligeledes komme ud at dykke, prøve parasailing samt kitesurfe på den berømte Kite Beach.
Bestig alle bjerge
Hatta er den ideelle destination for spændingssøgere og naturelskere, der elsker mountainbiking, vandreture og kajaksejlads. Kør ad hovedvejen til Hajar-bjergkæden, som ligger 90 minutters kørsel fra Dubai centrum. Hatta, der engang var kendt for sine forter og ørkengårder, tiltrækker i dag masser af sportsentusiaster på udkig efter eventyr.
Tjek hvilke aktiviteter, der er i Hatta Wadi Hub, såsom cykling på mountainbike og kajaksejlads. Man kan også prøve zorbing, hvor man ruller ned ad en bakke i en gennemsigtig oppustelig plastikkugle. Hvis man har lyst til at nyde naturen i lidt længere tid, kan man tjekke ind på Hatta Fort Hotel, eller prøve glamping hos Hatta Damani Lodges og Hatta Sedr Trailers.