Arkitektur
Dubais mest fascinerende vartegn
Fri, June 3, 2022
Dubai er kendt for sin helt utrolige visionære ånd og ingeniørmæssige kunnen inden for arkitektoniske bedrifter. Det er derfor ikke være nogen overraskelse, at byen har så mange utrolige bygningsværker.
Dubai er kendt for sin helt utrolige visionære ånd og ingeniørmæssige kunnen inden for arkitektoniske bedrifter. Det er derfor ikke være nogen overraskelse, at byen har så mange utrolige bygningsværker.
Fremtidens Museum
Fremtidens Museum i Dubai er beskrevet som en af de smukkeste bygninger i verden, og den er i sandhed en fryd for øjet. Museets ydre, der ligger som en stolthed langs byens hovedvej, Sheikh Zayed Road, ligner en asymmetrisk torus med kunstnerisk kalligrafi. Museet er beklædt med stål og glas, da arkitekten Shaun Killas mål var at repræsentere Dubais vision for fremtiden, hvilket har udmøntet sig i tre hovedelementer: den grønne bakke, strukturen og tomrummet.Sammen skal de repræsentere henholdsvis jorden, menneskehedens glans og "den uskrevne fremtid".
Burj Khalifa
Infinity Bridge
Jameel Arts Centre
Jameel Arts Centre ligger i en helt hvid, lavtliggende bygning, der ligger i udkanten af Jaddaf Waterfront ved Dubai Creek. Centret er inspireret af traditionelle sha'abi-bebyggelser, hvor klynger af værelser omkranser en gårdsplads, og det er blevet en god grobund for moderne kunst og kreativitet. Udefra kan man beundre to kasseagtige klynger, mens man indenfor kan besøge de rummelige gallerirum og store gårdhaver, som fremviser lokale planter. Der er ovenikøbet en skulpturpark, som er et udendørs galleri med bestillingsarbejder. Stedet er designet til at inspirere, så tag dig tid til at udforske dets mange facetter.
The Opus
The Opus er designet af den nu afdøde, Dame Zaha Hadid, som blev hædret for hendes innovative tilgang til arkitektur. The Opus' enestående design skiller sig ud i området omkring Downtown’s Business Bay. Stedet huser det første designhotel, ME by Melia, i regionen. Bygningen har form som en kube med to separate tårne, der smelter sammen i bunden på atrium-niveauet og via broen 71 meter over jorden. Den midterste del af bygningen giver indtryk af at være skåret ud, hvilket har skabt de ikoniske kurver. Med åbningen af ME by Melia hotel har The Opus 12 restauranter og en tagterrasse med lounge samt et udvalg af luksuriøse boliger.
Jumeirah Beach Hotel
En af byens første 5-stjernede hoteller, Jumeirah Beach Hotel, har beholdt sin status siden det åbnede i 1997. Det hele emmer af luksus og bygningens form, som ligner en rullende bølge, skiller sig stadig ud langs byens prestigefyldte kystlinje på Jumeirah Beach. Hotellet ligger i gåafstand fra et andet ikon i Dubai, nemlig Burj Al Arab hotel, der har form som et sejl. Besøgende vil bemærke, at hotellets kurvede gange garanterer en perfekt udsigt til solnedgangen, lige meget hvor man befinder sig.
Emirates Towers
Emirates Towers er en af Dubais mest letgenkendelige skyskrabere og et elegant eksempel på moderne visioner. De ligger på den berømte Sheikh Zayed Road, hvor der også ligger andre rekordstore arkitektoniske mesterværker, såsom Burj Khalifa. Tårnene har tre ligesidede trekantede facader og er inspireret af islamiske traditioner. Tårnene huser blandt andet et hotel og premierministerens kontor samt andre prestigefyldte navne. De to tårne er forbundet via et centralt podium, The Boulevard, som er et populært handels- og spisested i byen.
Dubai Frame
Dubai Frame er helt bogstaveligt en overdimensioneret billedramme. Denne enestående bygning har ikke sin lige, og den har en 360° udsigt til hele byen fra 150 meters højde. Hvis man kigger mod nord, har man udsigt til den gamle bydel, dhow-bådene på Dubai Creek og de omkringliggende markeder samt den historiske bydel. Det var her hele byens begyndelse tog form, dengang Dubais økonomi var understøttet af perledykning. Mod syd har man en glimrende udsigt byens skyline og til den funklende arkitektur i den nye bydel. De to kontraster giver de besøgende en god fornemmelse af byens udvikling, og hvordan fortiden er forbundet med fremtiden.
Atlantis, The Palm
Atlantis, The Palm er måske en af verdens mest ikoniske hoteller. Hoteller skiller sig ud takket være sin iøjnefaldende form som et sandslot i en lys pink farve, dets glamourøse interiør og fantastiske beliggenhed på et af Dubais andre vartegn, Palm Jumeirah ø. Det er kun indkvarterede gæster, som kan opholde sig på dette luksusresort, men alle har lov til at tage en selfie foran hotellets mindeværdige tårne fra den tilstødende Palm Boardwalk. Alternativt, kan man bestille bord på resortets berømte restauranter, såsom Nobu af den berømte kok Nobu Matsuhisa og Bread Street Kitchen by Gordon Ramsay.
Cayan Tower
Det skinnende sølvtårn, Cayan Tower, er ikke en klassisk skyskraber. Dette pragteksemplar af ingeniørmæssig kunnen og Dubais arkitektur drejer 90° efterhånden, som det stiger. Tårnet består af 75 etager med luksuslejligheder, og hver enkelt etage drejer 1,2° i forhold til den foregående, hvilket skaber den helt særlige spiralformede bygning. Tårnet er designet af samme firma, som stod bag Burj Khalifa, Skidmore, Owings & Merrill, i samarbejde med de lokale specialister Khatib & Alami Dubai. Et godt tip fra en lokal fotograf: Man får det bedste billede af hele den fantastiske bygning fra den anden side af vandet ved Marina Walk. Tag af sted ved solnedgangstid, hvor det hele ligger badet i gyldne farver.
Broerne på Dubai Water Canal
Dubai Water Canal er 3,2 km lang. Den løber fra Dubai Creek i den gamle bydel og gennem Business Bay, inden den løber ud i den Arabiske Golf. Udvidelsen af denne vandvej har betydet, at en stor del af emiratet nu faktisk er en ø. Det betyder, at besøgende nu kan beundre skylinen fra en helt ny vinkel fra de fem broer i området, der alle har en imponerende udsigt. En af broerne er ophængt i metalkabler og er 120 meter lang, en anden er S-formet med en enestående oval bue og en tredje har form som drejet stål.
The Green Planet
The Green Planet er et ægte vidunder, både indenfor og udenfor. Det huser en frodig indendørs regnskov og over 3.000 planter og dyr. Det er med andre ord et kontrolleret tropisk økosystem midt i ørkenen. Regnskoven er indkapslet i en glascylinder, der står inde i en kasse. Det har verdens største menneskeskabte træ i midten, mens den omgivende biokuppel (kassen) minder om en terning i origami-stil med inspiration hentet i den moderne arabisk kalligrafi. Denne prisbelønnede bygning har bragt et frisk åndepust til byen.
WAFI
WAFI har hentet sin inspiration fra det gamle Egypten og blander det gamle med det nye. Dette har skabt en bygning, der skiller sig ud selv blandt vartegnene og Dubais arkitektur, inklusive de nyere tårnhøje skyskrabere. Komplekset huser et indkøbscenter med over 300 butikker, en række restauranter og det 5-stjernede hotel Raffles Dubai i 18 etager med form som en moderne pyramide. Bygningens højderyg er oplyst om aftenen for at skabe en slående effekt mod nattehimlen. Indenfor i indkøbscenteret ligger Khan Murjan-souk, der er fyldt med håndværksvarer og unikke souvenirs. Læg også mærke til det flotte håndmalede glasloft.
Lysets moske
Lysets moske er designet af arkitekten, Sumaya Dabbagh. Moskeen ligger i Al Quoz og har elegante trekantede åbninger overalt. Det er inspireret af det traditionelle islamiske mashrabiya, som er miniature vinduer, der lader lyset strømme ind og giver en dramatisk effekt. Denne moderne moske er kun åben for troende, men besøgende kan altid beundre dens perlehvide ydre, når de befinder sig i området. Hvis du ønsker at lære mere om islamiske traditioner, så kan du booke en guidet tour på Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum Centre for Cultural Understanding.