Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Mad og drikke

Spis på de bedste restauranter i Dubai Mall

Tue, October 3, 2023

Snyd ikke dig selv for chancen for at smage de lækre retter på disse exceptionelle restauranter i indkøbscentret med fantastisk udsigt.

Snyd ikke dig selv for chancen for at smage de lækre retter på disse exceptionelle restauranter i indkøbscentret med fantastisk udsigt.

La Maison Ani

Kokken Izu Anis satsning på franske konditori kommer i form af La Maison Ani. Dette elegante sted ligger på første sal i Dubai Mall's Fashion Avenue og er langt fra en typisk storcenterrestaurant. Stedet har smukke lyserøde buegange, der byder dig velkommen, borde med hvide duge og samme service, som du ville forvente på et femstjernet hotel. Menuen er frisk og opløftende med fokus på fransk middelhavssmag med retter som oksecarpaccio, trøffeltærte, snegle, hummerlinguine og svamperisotto.

Armani/Caffe

Armani/Caffe ligger i stueetagen i Dubai Mall's Fashion Avenue og indkapsler brandets luksuriøse æstetik i et elegant spisested. I det åbne plan kan man få kaffe og morgenmad, inden der serveres raffinerede italienske retter fra kl. 12.00 til sent. Retterne omfatter hummer- og skaldyrsbisque,  citronduftende risotto med sicilianske rejer, kalvekød Milanese og wagyu-striploin. Det er et ideelt sted at mødes med venner, eller som et hvilested mellem shopping og udforskning af de attraktioner, Dubai Mall har at byde på.

Novikov Café

Novikov Café, som ligger i Dubai Mall, er det perfekte pitstop for et lækkert måltid, så du kan holde dig kørende under shoppingturen. Menuen, der kan fås hele dagen, byder på lette og solide retter, tilberedt af helt friske ingredienser, der findes i De Forenede Arabiske Emirater. Book en plads ved et af de eftertragtede balkonborde, og nyd den fantastiske udsigt over Dubai Fountain og Burj Khalifa, mens du spiser.

Amaya

Amaya Restaurant in Dubai Mall
Amaya byder på internationale favoritter i Dubai Mall med udsigt til de ikoniske vandfald med statuer af perledykkere fra den ene side, og et fuldt udsyn til Burj Khalifa og de dansende springvand på den anden side. Samtidskunstneren Joseph Klibanskys værker pryder væggene indendørs sammen med tre søjler, der drives af digital kunst. Temaer og design skifter i løbet af dagen og matcher stemningen i rummet, som bliver mere og mere livlig efter solnedgang, når live DJ's spiller populære numre.

Din Tai Fung

dining-in-dubai-mall-din-tai-fung-food-1

En af de mest populære asiatiske restauranter i Dubai charmerer fortsat de besøgende i Dubai Mall. Dette spisested ligger på nederste etage, kun få skridt fra det berømte springvand, Dubai Fountain. Det er et super populært sted hos alle xiao long bao -elskere. Du kan få et fyldigt måltid med suppe, dumplings og nudler, mens du læner dig tilbage og ser på, hvordan maden bliver tilberedt af de meget erfarne kokke. Bestil på forhånd, eller vær forberedt på lang ventetid, da denne taiwanesiske restaurant er stærkt populær. 

Somewhere

somewhere cafe dubai

Dette lille, men Insta-værdige, spisested ligger på et hyggeligt sted i Dubai Malls Fashion Avenue-udvidelse og er ideelt til et afslappet møde med vennerne. Som restaurantens navn kan vi nærmest love, at du kommer "somewhere" (et eller andet sted hen) med maden på stedet, som er inspireret af de bedste smagsoplevelser fra hele verden. Tag på en kulinarisk rejse med spændende fusionslækkerier som guacamole hummus, kylling ouzi puff, batata harra -fritter og kunafa-croissant, som alle blander forskellige globale smagsoplevelser med en spektakulær effekt.

Gia

dining-in-dubai-mall-gia-food-4

Mode og gastronomi i Italien har mindst to ting til fælles: Der holdes øje med alt ned til sidste detalje, og eksperterne sørger for variation. Gia bringer en del af dette med sig til Dubai med en række smagfulde italienske retter i et smart interiør og udsigt til Dubai Fountain. Hvis du elsker fisk og skaldyr, bør du prøvebavette allo scoglio -pastaen, der er fyldt med muslinger, blåmuslinger, blæksprutter og persille. Gem lidt plads til en af de fristende desserter som tiramisu classico eller den sicilianske cannoli di ricotta

Logma

Logma Dubai

Få en smagsprøve på det lokale køkken hos Logma, hvor der serveres traditionelle emiratiske retter med et moderne præg. Du kan fx smage sprøde Khaleeji-wings lavet af mør kylling eller stikke skeen i den karakteristiske Horlicks-mælkekage. Denne søde lækkerbisken er en af stedets bestsellers, og du finder snart ud af hvorfor. Dette spisested ønsker at tilbyde en unik moderne emiratisk spiseoplevelse i farverige omgivelser til dem, der er ved at lære byen at kende.

The Cheesecake Factory

The Cheesecake Factory Restaurant in Dubai

Den afslappede spiseoplevelse på The Cheesecake Factory er et sikkert hit. Her kan du nyde et lækkert udvalg af mere end 250 retter, herunder pasta, pizza, forretter og hovedretter med frisk fisk. Er du på diæt? Restauranten tilbyder også en kaloriefattig SkinnyLicious-menu med masser af godbidder, som du kan spise med god samvittighed. Prøv den berømte Cajun jambalaya-pasta og lækre desserter som fx hindbærtrøffel med hvid chokolade eller Oreo "dream extreme"-cheesecaken.

Asma

Asma at The Dubai Mall

Asma er en eklektisk mellemøstlig restaurant, der serverer et blandet udvalg af traditionelle smagsoplevelser fra Libanon, Palæstina, Egypten, Syrien og Jordan. Restauranten blev oprettet af tre emiratiske søstre, som opkaldte deres restaurant efter deres egen madglade heltinde, nemlig deres mor. Den hjemlige baggrund mærkes tydeligt gennem de kreative retter som honninghalloumi og fremragende kyllingefreekeh med svampesauce. Det hele afrundes af udbuddet af komfortmad, såsom shawarma og den egyptiske risbaserede koshari. Bare spis løs, hele menuen handler om at dele og hygge sig. 

Al Hallab Restaurant and Sweets

Al Hallab Restaurant and Sweets serverer nogle af de bedste og mest autentiske libanesiske retter i hele Dubai. Al Hallab byder sine gæster varmt velkommen, og er det perfekte sted til en familiemiddag, forretningsfrokost, turistgrupper og spisning i afslappede omgivelser. Al Hallab er ekspert i grill og mezze og byder på en række forskellige lækre retter. Husk også at kigge forbi disken med de søde søger, mens du er her. Derudover har restauranten en terrasse med en fantastisk udsigt over Dubai Fountain.

TROVE

trove

Restaurant TROVE har indkøbscentrets største terrasse og supplerer ubesværet sit internationale køkken med en eklektisk kunstnerisk atmosfære. Spisested har på alt fra mellemøstlige morgenmåltider til fjernøstlige og italienske hovedretter. Uanset om du vælger at spise med udsigt til Downtowns forskellige underholdende aktiviteter, eller du vælger at sidde inde og betragte stedets flotte interiør, så vil TROVE ikke skuffe dig – dette sted er ganske enkelt essensen af god smag. 

Joe's Cafe

Dette stilfulde spisested har en usædvanlig smuk udsigt til springvandet The Dubai Fountain, mens dets retter udelukkende fremstilles af de mest udsøgte ingredienser fra lokale bønder og producenter. Joe's Cafe har været fast inventar i Londons trendy Sloane Street i næsten fire årtier, og spisetedet er opkaldt efter dets grundlægger, modeentreprenøren Joseph Ettedgui. Afdelingen i Dubai Mall er også populær, og der serveres alt lige fra morgenmadsanretninger drysset med 24 karat guld til større frokostretter som risotto med fisk og skaldyr samt steak sandwich.

Markette

Dining in Dubai Mall Markette Restaurant

Hos Markette kan du få lækre internationale retter og kaffe i en atmosfære, der får dig til at føle, at du sidder og spiser hjemme i en vens køkken. Takket være den fantastiske beliggenhed i stueetagen i Dubai Mall, har caféen pladser på første parket til at overvære Dubai Aquarium and Underwater Zoo's maritime dyreliv i aktion, mens du nyder den lækre mad. Menukortet er stort og omfatter alt fra salater til pandekager og fladbrød. Stedet har også en særlig morgenmadsmenu, og kokkene hos Markette er kendt for at lave nye specialiteter fra tid til anden, så spørg gerne din tjener om, hvad der kan anbefales.