Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Eventyr

Nervepirrende vandsportsaktiviteter i Dubai

Wed, September 27, 2023

Vælg mellem dykning, sejlads, jetski og andre spændende oplevelser på havet, som du sent vil glemme.

Vælg mellem dykning, sejlads, jetski og andre spændende oplevelser på havet, som du sent vil glemme.

1

Kom op at flyve med flyboarding

Wakeboarding

Flyboarding er helt klart det tætteste, du kommer på at flyve frit over vandet. Samtidig kan du nyde udsigten højt oppe fra, uden at skulle hoppe ud fra vanvittige højder eller hænge i en gammeldags faldskærm efter en båd. Det vanddrevne flyboard er til én person. Når det sætter af, kan det skyde sig helt op til ni meter op i luften og holde dig flyvende - hvis du vel og mærket kan holde balancen. Der er en 20 meter lang slange, som er forbundet til en vandscooter, der pumper vand med ekstrem kraft og omdirigerer vandudstrømningen til to dyser i bunden af boardet for at holde dig oppe i luften. Det er mildest talt en spændende oplevelse, og det er den perfekte ting at prøve af, hvis du ønsker lidt ekstra eventyr under din ferie i Dubai.

2

Gå efter guldet med wakesports

Wakesports

Wakesport er meget populært i Dubai, især i de køligere vintermåneder. Begyndere og professionelle kan booke tid til wakeboarding, wakesurfing eller vandski med ekspertholdet på Seawake og få en uforglemmelig dag i solen. Vandsportsanlægget, der ligger lige ved siden af Le Meridien Mina Seyahi, har nem adgang til bådene og stranden. Forberedelsestiden er hurtig, så du kan bruge mere tid på at deltage i selve aktiviteten på havet.

Hvis du foretrækker et langsommere tempo, kan du bestille en tur på stand-up paddleboard med eksperterne hos Kite N' Surf. Firmaet arrangerer sessioner på byens bedste strande, herunder Kite Beach.

3

Nye eventyr med Seabreacher

dubai-watersports-seabreacher-1

Denne  nye vandsport kunne godt tænkes at fange opmærksomheden hos de personer, der søger efter spænding. Med  Seabreacher kan du bogstavelig talt sejle i vandet som en haj. Selv om der teknisk set er tale om en miniubåd med form som en haj, føles den næsten som et fly med sin kraftige motor med 260 hk, der kan nå op på en hastighed på hele 100 km/t. Den efterligner endda en ægte hajs halebevægelser og kan hoppe op til seks meter op af vandet – deraf navnet. Tag springet med Water Adventure Dubai  i JBR eller SeaBreacher Diving Club and Watersports, der ligger i P&O Marina i Umm Suqeim.

4

Prøv kitesurfing og parasailing

Kite surfing

Hvis der skulle være nogen tvivl om Dubais kærlighed til kitesurfing, skal du blot besøge dens navnebror, Kite Beach. Det er på dette stykke strand, at både amatører og professionelle prøver lykken i denne ekstreme sportsgren, takket være masser af lektioner og udlejningsfaciliteter som Dukite. Sporten kræver, at du griber fat i et håndtag, der er fastgjort til en faldskærm - som du derefter manøvrerer for at øge hastigheden og ændre retning. Det er ikke kun en vild tur, det er også fantastisk træning for hele kroppen.

Udskift brættet med en faldskærm, så har du parasailing. Denne uindviede sport kræver ikke erfaring med at navigere i vinden, for du bliver trukket bag en båd på et parasail, der løfter dig næsten 150 m op i luften. Det er en fantastisk måde at opleve den vindfyldte sport på og nyde udsigten over Dubai set oppe fra.

5

Fuld fart på jetski

Nemo WaterSports

Elsker du vandaktiviteter? Så lær at stå på vandski hos Nemo Watersports; de tilbyder ture til det sejlformede Burj Al Arab hotel og mange andre udsigtspunkter. Hver tur er i følge med en kvalificeret instruktør og kan vare fra alt mellem 30 minutter til to timer. Turen på 30 minutter tager dig med hen mod Burj Al Arab, mens turen på en time går ud mod Jumeirah Beach Residence. Luksusturen på to timer indeholder alle de største seværdigheder og kommer samtidig forbi det berømte Palm Jumeirah, og der gøres hold ved Atlantis, The Palm .

6

Sig hej til hajer og skibsvrag

scuba-diving-dubai-aquarium-lost-chambers-1

Dubais varme vand giver dykkere mulighed for at dykke hele året rundt og byder på et væld af femstjernede oplevelser under vandet.. Både nybegyndere og erfarne dykkere er velkomne hos Atlantis Dive Centre, som har et kvalificeret team af PADI-instruktører samt flere certificeringskurser. Atlantis Dive Centre ligger på Atlantis, The Palm og tilbyder en række forskellige marine oplevelser i Ambassador Lagoon - det største åbne akvarium i regionen. Udforsk en række muligheder for snorkling og dykning for børn, familier og erfarne dykkere. Vil du gerne opleve noget lidt mere vovet? Så dyk ned i på de dybder, hvor ruinerne ligger blandt sjældne havdyr, eller tag på et rovdyrsdyk, hvor du kan prøve at håndfodre op til 14 forskellige arter af hajer og rokker.

7

Book en bådtur med ekstra spænding

HERO OdySEA

Kunne du godt tænke dig at kombinere sightseeing med et spændende eventyr? Så udforsk Dubai fra vandet med Hero Boat Tours – Dubais eneste selvkørende bådtur. Du behøver heller ikke at have et bådcertifikat, så hele familien kan være med på den sjove tur. HERO-bådene er nemme at betjene og kan nå hastigheder på over 50 km/t. Sejl hen over vandet, og se seværdigheder som Burj Al Arab og Palm Jumeirah, mens du samtidig har mulighed for at tage nogle helt unikke billeder fra en ugenert vinkel.

Hvis du foretrækker at være tilskuer, kan du bestille en tur med The Yellow Boats, der kombinerer byens seværdigheder med jetset-hastighed. Selskabet kan tage imod alle gruppestørrelser og varigheder, lige fra en kort aftentur rundt i Dubai Marina til en lang tur rundt til alle de vigtigste seværdigheder.

8

Dyk ned i en rekordstor undervandsoplevelse

Explore Deep Dive Dubai's underwater habitats
Deep Dive Dubai er det sidste nye skud på stammen i byens fantastiske udvalg af sports- og spændende aktiviteter. Deep Dive Dubai er for vandhunde. Det åbnede i juli 2021 og centrets 60,02 meter dybe pool er godkendt af Guinness Rekordbog som verdens dybeste pool til dykning. Centret tilbyder undervisning i fri dykning og scuba diving (dykning med iltflaske) samt guidede oplevelser sammen med et team af internationale professionelle dykkere. Der tilbydes tre kategorier, så stedet kan modtage alle fra 10 år og op på alle niveauer – lige fra nybegyndere til eksperter.
9

Prøv kajakkerne på Hatta

Kayaking at Hatta Dubai

Det turkisblå vand i Hatta Dam giver et roligt pusterum, og ligger blot 90 minutter fra Dubai. Dette vandområde ligger nær Hatta Fort Hotel og det populære udendørs aktivitetscenter Hatta Wadi Hub, og det er omgivet af Hajar-bjergenes barske tinder, som står i skarp kontrast til det ørkensand, du passerer på vej ud til Hatta. Den bedste måde at nyde udsigten på er direkte fra vandet; Hatta Kayak tilbyder udlejning af kajakker, kanoer, vandcykler og meget mere fra 60 AED, så du kan padle dig vej over de stille vande. Bemærk: Du kan ikke medbringe dit eget udstyr, men skal bruge udstyr fra Hatta Kayak.