Mohammed Kazim
Kulturentusiast
Kunst og kultur
Mohammed Kazim
Kulturentusiast
Wed, February 28, 2024
Dubai er en by med sin helt egen identitet, og hvert kvarter har sin egen sjæl. Følg kultureksperten Mohammed Kazim, når han fremhæver de højdepunkter, man ikke bør gå glip af.
Mohammed Kazim
Kulturentusiast
Dubai er en by med sin helt egen identitet, og hvert kvarter har sin egen sjæl. Følg kultureksperten Mohammed Kazim, når han fremhæver de højdepunkter, man ikke bør gå glip af.
At besøge det historiske kvarter, Al Fahidi, er som at træde et skridt tilbage i tiden. Det var engang et vigtigt administrativt område og forretningskvarter, og kvarteret giver et glimt af, hvordan Dubai så ud sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede. Se og oplev den traditionelle arkitektur, mens du går rundt i de luftige gader og på de solfyldte pladser. Området er fyldt med museer, udstillinger og kulturelle aktiviteter, og det er altid en god ide at tjekke kalender for et særligt event under dit ophold. Al Fahidi er vært for adskillige kulturelle events året igennem, såsom Sikka Art Fair og Heritage Week. Der ligger desuden mange traditionelle tehuse og caféer, hvor du kan læne dig tilbage og nyde denne stemning fra gammel tid.
En kort gåtur fra Textile Souk ligger Grand Mosque Dubai i Bur Dubai. Den er bygget i traditionel islamisk stil, og denne enestående moske er blevet et midtpunkt for Dubais religiøse liv. Den er pyntet med blå mosaikker og geometriske udskæringer og er i sandhed et arkitektonisk mesterværk. Og den spektakulære belysning efter mørkets frembrud har gjort den til den mest fotograferede moske i Dubai. I nærheden ligger Imam Ali Mosque, almindelig kendt som Den iranske Moske. Den blev grundlagt af det iranske fællesskab, og er en arkitektonisk genistreg. Moskeen er designet i en traditionel Fatimid og persisk stil.
The UAE er også hjemsted for et stort hinduistisk fællesskab, og det er bestemt værd af aflægge et besøg i deres tempel. Templet ligger gemt væk i en labyrint af gamle butikker ikke langt fra Grand Mosque. Det blev bygget i 1950'erne, og det er det eneste hinduistiske tempel i emiratet. Templet er et fredfyldt område både for de besøgende og stedets menighed.
Al Ustad Special Kebab serverer mellemøstlige retter, der får tænderne til at løbe i vand. Det ligger i nærheden af Musalla-tårnet, og dette iranske spisested har produceret vidunderlige autentiske retter siden 70'erne, og anses i dag for at være en institution i Dubai. Det er et imødekommende sted, hvor man mødes af gæstfrihed, farverige fotos på væggene samt masser af lækkert kebabkød på grillen.