Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Natur

Oplev Dubais fantastiske vilde dyreliv

Fri, April 7, 2023

Man kan tage på kameltrekking, møde en kongeørn i ørkenen eller se de smukke flamingoer i vådområderne.

Man kan tage på kameltrekking, møde en kongeørn i ørkenen eller se de smukke flamingoer i vådområderne.

Tag på Kameltrekking

Camel Trekking in Dubai

Meld dig til en fantastisk beduinoplevelse og trekkingtur hos Dubai Desert Conservation Reserve.  Book en kameltur hos Arabian Adventures, så du kan trække et spor i sandklitterne, mens du lærer om det arabiske vilde dyreliv af eksperterne. Gør hold for en forfriskning ved søen, og nyd en stille eftermiddag væk fra byens liv og røre. Har du ikke tid nok til rådighed til at tage ud i ørkenen? Så findes der kamelture for både børn og voksne på Jumeirah Beach.

Pas på skildpadderne

Dubai Turtle Rehabilitation Project
Havskildpadder er hjemmehørende i Den Arabiske Golf, men deres naturlige levested er desværre udsat for mange trusler. Dubai Turtle Rehabilitation Project har til formål at beskytte disse fantastiske, men truede havdyr ved at redde og rehabilitere dem og derefter sætte dem ud igen. Projektet, der har til huse på Jumeirah Al Naseem-hotellet i Madinat Jumeirah, er åbent for besøgende. Du kan besøge den udendørs skildpaddeindhegning hver dag eller se den offentlige fodring, der finder sted en gang om ugen.

Oplev falke og falkeopdræt

wild-life-falconry

Emiratterne er utrolig stolte af deres falketraditioner, og det er ingen overraskelse, at det er UAE's nationalfugl. Du kan lære mere om falkens historie på museet Falcon Museum, inden du tager ud i ørkenen for at møde disse majestætiske fugle helt tæt på. Platinum Heritage's private falkeoplevelse er et populært valg blandt gæsterne, hvor du får mulighed for at fodre falken under nøje opsyn af de veluddannede trænere.

Gå en tur i den indendørs regnskov

dubais-wildlife-encounters-green-planet

Er det sandt eller ren fantasi, at der ligger en regnskov midt i Dubai centrum? Det er sandt! Det er en fuldstændig fordybende oplevelse af gå rundt i Green Planet, som er en indendørs lodret regnskov i Dubais populære kvarter, City Walk. Som besøgende kan man begive sig ud på en helt unik ekspedition og se mere end 3.000 farverige dyr og planter under ét tag med glaskuppel. Du kan komme tæt på elskelige dovendyr eller de natlige flyvepungern, røre ved en pytonslange eller se flagermus, hvis du tager på den helt særlige oplevelse i flagermusgrotten.

Mød den sjældne oryx

Arabian Oryx in Dubai

Den arabiske oryx er blevet bragt tilbage fra randen af udryddelse, takket være et utrætteligt avlsprogram finansieret af regeringen. Denne indsats har betydet, at oryxens status i 2011 blev nedjusteret til "mindre drastisk sårbar". I dag finder man antilopens hvidhårede slægtning græssende på de hjemmehørende græsgange og buske langs ørkenens klitter. Du kan opleve det vilde dyreliv tværs af Dubai Desert Conservation Reserve i en vintage Land Rover fra 1950'erne med åbent tag sammen med Platinum Heritage, hvor du får mulighed for at se den vilde oryx helt tæt på.

Beundr flamingoerne

Wildlife in Dubai, Flamingos

Disse smukke fugle med lyserøde fjer og stylteben er noget af et syn. Du kan se i hundredvis af dem i deres naturlige habitat ved Ras Al Khor Wildlife Sanctuary i de køligere måneder på året. Der er gratis adgang til dette naturområde, og det er det perfekte sted at udforske og beundre forskellige fuglearter, da det har den højeste koncentration af lokalt fugleliv i regionen. Hvis du er en passioneret fotograf, er dette også en fantastisk kulisse med byens skyline, der kan skimtes i horisonten.

Oplev det vilde dyreliv

dubai-safari-14

Dyreelskere vil finde masser at glæde sig over i den nyligt renoverede Dubai Safari Park, som er hjemsted for næsten 3.000 dyr fra hele verden. Parken har forskellige "landsbyer" og hele 15 forskellige arter af kødædende dyr, og derudover kan de besøgende se en række primater, krybdyr, fugle og padder, mens de går rundt i parken. En dag i Dubai Safari Park er en spændende oplevelse, som skaber en række fascinerende minder for hele familien at få med hjem, efter det fordybende møde med parkens dyr.

Happy feet

dubais-wildlife-encounters-penguins

Pingviner er ikke ligefrem hjemmehørende i regionen, men du får alligevel chancen for at møde disse seje fugle fra den sydlige halvkugle. Du kan møde dem i Ski Dubai i Mall of the Emirates, hvor der udover den indendørs skiløjpe er mange andre ting at lave. Du kan blandt andet møde de pingviner, der bor i Ski Dubai, hvilket er en oplevelse, der henvender sig til både børn og voksne. De søde Gentoo- og Kongepingviner, der bor i de iskolde omgivelser, er en del af en global indsats for bevarelse af vilde dyr, og det er gratis at se dem gå rundt i parken. Du har også mulighed for at møde de skønne pingviner helt tæt på via Peng Friend-programmet, som er en helt uforglemmelig oplevelse.

Under havet

dubais-wildlife-encounters-aquarium

Der er masser af ting at udforske ud for kysten, men der er også et par spændende oplevelser inde i det rekordstore akvarium i Dubai. Tag en tur i Dubai Mall, og gå direkte til Dubai Aquarium and Underwater Zoo, hvor du kan stirre fuldstændig tryllebundet på det gigantiske store akvarium med 10 millioner liter vand, som huser mere end 33.000 vanddyr og den største samling af sandtigerhajer i verden. Der er flere af måder at komme helt tæt på dyrene på: Du kan slentre gennem den 48 meter lange tunnel gennem akvariet, tage på en bådtur i en båd med glasbund eller komme ud af svømme med hajerne.

Vil du have mere? Så kan du tage i The Lost Chambers Aquarium på Atlantis, The Palm, hvor du kan interagere med nogle af disse majestætiske havdyr, mens de svømmer rundt omkring dig.

Få nogle bevingede venner

Butterfly Garden Dubai
Dubai Butterfly Garden ligger inde i selve Miracle Garden . Sommerfuglehaven huser over 15.000 sommerfuglearter, og er den største sommerfuglehave i hele UAE. Haven består af ni speciallavede kupler, der i alt spreder sig over 2600 m². Her kan du med egne øjne se, hvordan disse fascinerende skabninger begynder som pupper og udvikler sig til flyvende sommerfugle.