Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Mad og drikke

Spis fornuftigt på disse sunde restauranter i Dubai

Wed, April 27, 2022

Dubais udbud af restauranter med sunde, friske og økologiske retter er i rivende udvikling. Man kan få alt fra veganske retter til ketovenlige lækkerier, der er ganske enkelt alt.

Dubais udbud af restauranter med sunde, friske og økologiske retter er i rivende udvikling. Man kan få alt fra veganske retter til ketovenlige lækkerier, der er ganske enkelt alt.

1

SEVA Oplevelse

/GatherContent/poi/s/seva/fallback-image/healthy-food-in-dubai-seva

SEVA er et holistisk center med sin helt egen økologiske og veganske café. Den ligger i en skjult have midt i Dubais moderne Jumeirah kvarter. Find vej via de små stier med sten, og slå dig ned på en plet græs eller en træstub i disse naturlige omgivelser. Du kan melde dig til nogle af de mange tilbud om wellness-aktiviteter, inklusive yoga, reiki og pilates.

Hvad kan man prøve: Det er de rå råvarer, der stiller dagsordenen. Prøv superfood-salaten med ashwaganda og maquibær, eller vælg de næringsbevidste nachos med maca fyldt med syrlig Pico de Gallo, som du kan spise med god samvittighed. Har du en sød tand? Så prøv den rå Snickers-tærte, der er lavet af hele ingredienser og er så lækker, at du helt glemmer, at den er vegansk. 

 

2

Wild & the Moon

Dette 100% økologiske spisested kom til verden på gaden i Paris og fik sit gennembrud i Dubai. Det ligger i hjertet af Al Quoz på Alserkal Avenue, og er af den simple overbevisning, at "mad skal være godt både for dig og planeten og frem for alt lækker". Hvad end du kigger forbi til morgenmad, frokost eller tidlig aftensmad, så summer Wild & the Moon altid af en livlig stemning og gode rytmer.

Hvad kan man prøve: Tigeren – en koldpresset juice med æble, appelsin, sød kartoffel, gurkemeje, sort peber og kardemomme, det er ligeså fyldt med power, som den ser ud. Bestil en linser-bowl, eller prøv deres geniale kaffe. Deres "solbarer" er også et hit. De booster din energi og dit stofskifte naturligt, takket være deres indhold af dadler, spirulina, kokosolie og vaniljebønner.

3

The Cycle Bistro

Cykling er den nye sundhedsdille i Dubai med et væld af specialbyggede cykelstier, der dukker op rundt om i hele byen. Cycle Bistro i Motor City kombinerer sund mad og cykling i et afslappet, solfyldt rum med et stort åbent område, hvor man både kan slappe af og nyde hver eneste bid. Duoen bag dette innovative koncept er den emiratiske stenalderkost-entusiast og cyklisten Khalid Al Zarooni samt ejeren af Cycle Hub, Sam Sayadan.

Hvad man kan prøve: Lej en cykel fra Cycle Hub, og saml noget appetit. Følg derefter op med de gluten-, mælke- og sukkerfrie valgmuligheder fra deres store Paleomenu (stenalderkost). Nogle af de velsmagende næringsrige retter omfatter blandt andet den krydrede blomkålssuppe, samke sayadieh - en marokkansk krydret bagt torsk - og en arabiske ret med blandet grillet kød.

4

Comptoir 102

/GatherContent/article/h/healthy-food-in-dubai/media/comptoirjpg

Gå en skøn tur på stranden, enten tidlig morgen eller sen aften. Bagefter kan du gøre hold ved Comptoir 102, som både er en café og en butik. Her kan du få et sundt måltid, kigge på de flotte vægtæpper og nyde de afslappede strandvibes. Find en overraskelse på dette pittoreske spisested, som er kendt for sine trendy koncepter og innovative sunde smoothies.

Hvad kan man prøve: Til morgenmad kan man prøve en af de arabiske favoritter, såsom shakshuka serveret med en sort limonade. Sort, da den indeholder aktivt kul, som er et effektivt detoxmiddel, samt citronsaft og ahornsirup. Eller du kan prøve menuen, som kan fås hele dagen, med retter som tangpesto, serveret med hjemmelavet guacamole og rå hørfrøkiks. 

5

Little Erth by Nabz&G

Hos det funky Little Erth by Nabz&G kan man få veganerretter, til dem, der ønsker at følge denne linje. Man kan også få lækre og nærende retter på deres restaurant i Jumeirah Lakes Towers. Nabih og Ghalia er hjernerne bag dette unikke spisested, og de har bragt deres erfaring inden for kogekunst og passion for sund mad sammen.  Det er uden tvivl her, at du får byens bedste veganske retter med et kreativt twist. 

Hvad kan man prøve: Som et let mellemmåltid kan man få en forårsrulle fyldt med krydderier og guacamole i en dehydreret papayaindpakning. Hvis du føler dig lidt småsulten, vil den lækre buddha-burger med sin uforlignelige quinoa-bøf og fritter helt sikkert ramme plet. Sørg for, at gemme lidt plads til den sprøde bananiskage.

6

One Life Kitchen & Café

One Life Kitchen & Café i Dubai Design District laver mad til dem, der elsker sund mad uden at gå på kompromis med kvaliteten eller lækkerierne. Dette selvstændige spisested serverer et udvalg af internationale retter, der tilberedes hver dag og udelukkende med de mest nærende ingredienser. Tank op med sunde twists til din traditionelle morgenmadsrutine i de behagelige, farverige omgivelser.

Hvad kan man prøve: Mange af retterne nærer ikke kun maven men også sjælen, så der er masser af sunde muligheder, såsom shakshuka med pesto og glutenfri brød. En anden højdespringer er "bankager" i stabler. Der er bananpandekager med frisk frugt, mynte og mandelflager. Prøv stedets Bircher, der er havregryn, som har stået og trukket natten over i græsk yoghurt og serveres med karamelliserede valnødder, kanel, honning og æble-carpacci.

 

7

XVA Café

healthyfoodindubaixvacafejpg

Et af de mest interessante områder i Dubai er det historiske kvarter, Al Fahidi. Det ligger i centrum af Bur Dubai, og er det ældste kvarter i byen. Det er her XVA Hotel ligger, gemt lidt væk blandt de gamle stier og gyder. Hotellet har XVA Gallery and Café. Her kan du beundre lokal kunst, kulturel æstetik og gammeldags arkitektur, mens du sætter dig til rette til et sundt måltid i de hyggelige omgivelser på dette grønne spisested.

Hvad kan man prøve: Dette fredfyldte sted ligger i en frodig grøn gårdhave og tilbyder sunde vegetarretter, der er hurtigt tilberedt, lækre og til overkommelige priser. Prøv aubergine med fetaost og tomatpuré eller den cremede kikærtecurry med karamelliserede løgris. Og snyd ikke dig selv for en god kop tyrkisk kaffe. Hvis du hellere vil have noget køligt at drikke, kan du bestille en forfriskende myntelemonade i stedet for. 

8

Harvest & Co.

Harvest & Co.

Fra jord til bord-restauranten, Harvest & Co. ligger i den grønne oase i Dubai Garden Centre. Det er en rustik og moderne "drivhus"-restaurant med en hjemlig atmosfære, der står i kontrast til den industrielle palet i Al Quoz-omgivelserne. Det lyse og luftige sted har moderne møbler omkring et livligt åbent køkken i gårdstil, hvor de mangefarvede nuancer fra dagens friske råvarer stjæler showet.

Hvad kan man prøve: Restauranten er også kendt for sine omhyggeligt sammensatte komfortretter, såsom sunde røræg krydret med urter og serveret på surdejstoast, eller den fyldige chokoladegrød, der på fremragende vis kombinerer mørk Valrhona chokolade med sorte kirsebær, piskede bananer og vaniljecreme. Fuldend måltidsoplevelsen med en boostjuice, en sjælfuld smoothie eller en signaturristet kaffe, der stammer fra det hjemmedyrkede Encounter Coffee Roasters.

9

Vietnamese Foodies

Vietnamese Foodies Dubai

Der er få steder, der er mere autentiske end Vietnamese Foodies. Retterne er friske, lette og superlækre, og denne foodie-favorit serverer friske salater og friske forårsruller, der er kaloriefattige og fyldt med næring.  Kokken Lily Hoa Nguyen står bag alle mesterværkerne og tilføjer jævnligt nye sæsonbestemte favoritter til menuen.

Hvad kan man prøve: Restaurantens menu hylder friske grøntsager, magert kød og 14 timers benbouillon inklusive glutenfri valgmuligheder. Pho -suppen er en af de bedste i byen, og den med oksebryst er ganske enkelt enestående. Man kan tilpasse suppen med et krydderi efter eget ønske. Vegetarer kan nyde varianten  med lotusrod, svampe og tofu.