Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

VIGTIG INFORMATION

Sådan kan man spare penge som turist i Dubai

Fri, June 23, 2023

Læs vores gode råd og tips til, hvordan du kan planlægge en budgetferie i Dubai.

Læs vores gode råd og tips til, hvordan du kan planlægge en budgetferie i Dubai.

1

Planlæg et besøg uden for højsæsonen

Dubais højsæson for turister ligger mellem oktober og marts, hvor vejret viser sig fra sin bedste side, og byen summer af aktivitet. Men sommermånederne er det ideelle tidspunkt at besøge byen på, hvis det ikke skal være for dyrt. Om sommeren er der gode tilbud på hoteller, lavere flypriser og rabatter i de bedste indkøbscentre og attraktioner. Selvom det er varmere, vil du stadig kunne få mest muligt ud af din rejse, da mange af Dubais største attraktioner er indendørs og har aircondition. 

Derudover kan du solbade i den skønne helårssol, på en af emiratets mange luksuriøse strandresortstil absolut lave priser under lavsæsonen. Sommeren er også det tidspunkt på året, hvor årets andet største shoppingfestival afholdes, Dubai Summer Surprises. Den afholdes som regel i løbet af juli og august (der er tilbud med helt op til 90% rabat!).

2

Brug offentlige transportmidler

Spar nogle kontanter ved at bruge Dubai Metrosom dækker alle de vigtigste områder i byen, inklusive lufthavnen og de mest populære seværdigheder. De fleste indkøbscentre, såsom Mall of the EmiratesCity Centre Deira og The Dubai Mall er forbundet til metroens netværk.

Det dyreste bliver at købe Nol-kortet, som også kan bruges til sporvognen i  Dubai Marina,  Palm Jumeirash monorail og de offentlige busser, der kører til alle kvarterer i hele byen. Nol-kortet kan købet og fyldes op på alle metro- og busstationer samt i flere indkøbscentre og supermarkeder rundt om i byen. 

Du kan komme tættere på seværdighederne ved at leje en e-scooter. Der er flere operatører over hele byen, som hver især tilbyder fleksible prismuligheder. Prøv Skurtt – deres smartphone-app giver dig mulighed for at se de scootere, der befinder sig nærheden, og du låser den op via en QR-kode. Og det bedste af alt... Det koster kun 0,50 fils per minut af leje den!

Hvis du besøger den gamle bydel i Dubai, kan du hoppe på en traditionel vandtaxa, også kendt som abrabåde, når du skal tværs over den ikoniske bugt. Ikke nok med at træbåden sejler dig over til den anden side af byen for blot 1 AED, du kan samtidig nyde den fantastiske udsigt til de traditionelle arabiske huse, vindtårne og minareter og det hele med skylinen som baggrundsbillede.

3

Prisvenlig indkvartering

Der findes masser af prisvenlige hotelmuligheder udover de mange luksuriøse resorts og hoteller. Du kan kigge efter et Airbnb-tilbud eller hotellejligheder med centrale beliggenheder, især hvis du rejser som familie eller en gruppe og har brug for mere plads. Lejlighederne eller villaerne har normalt et fuldt udstyret køkken, så du kan lave mad eller bestille noget takeaway for at spare penge på måltider. Alternativt kan du vælge et mere overkommeligt hotel prismæssigt uden for byens centrum, som ligger tæt på metrolinjen, for yderligere besparelser. Heldigvis har Dubai også mange budgetvenlige hoteller, som har nem adgang til byens bedste attraktioner, så du aldrig kommer til at føle dig udenfor. Husk også at tjekke vores eksklusive hoteltilbud med nogle utrolige tilbud til dig og familien.

4

Spis billigt

Du kan få en smag af Dubais melting pot-kultur i Karama, Bur Dubai og Deira-kvarteret, hvor der ligger en række caféer og spisesteder, hvor du kan spise for så lidt som 10 AED. Vores favoritter omfatter pakistanske retter hos Ravi's og iranske kebabs hos AI Ustad Special Kebab. Der findes også madhaller i indkøbscentrene, hvor man kan få fast food og snacks, der ikke slår hul i tegnebogen.

Hvis du bor i en lejlighed med madlavningsfaciliteter, kan du købe det nødvendige i et nærliggende supermarked, hvor du også kan hente lidt snacks, som kan holde dig kørende i løbet af dagen.

5

Gør en god handel

Lidt research kan afdække en endeløs række af rabatter og tilbud på mad drikkevarer, spastederforlystelsesparker og turistoplevelser. Planlæg din drømme tilbudsrute med Dubai Pass, og få adgang til forudbetalte rabatter til nogle af byens bedste attraktioner, ture og sightseeing-pakker.

Du kan også finde tilbud via hjemmesider og apps, såsom Groupon, Cobone eller The Entertainer, som har hundredvis af 2-for-1-rabatter til restauranter, spasteder med mere. Glem ikke at spørge din hotelconcierge til råds om gode tilbud.

6

Kig efter steder med gratis adgang

En anden god måde at spare penge på er at mindske entréudgifterne så meget som muligt. Der findes mange steder i Dubai, som tilbyder gratis adgang til attraktioner eller en alternativ udsigt. Der er fx gratis offentlige strande med enestående udsigt og solrige vibes, som er ganske gratis. Planlæg en dagtur til Kite Beach, hvor du kan solbade, bade eller spille noget volley uden at det koster noget. Du kan også snuppe en bid mad i en af de mange madvogne eller restauranter langs kysten. Lyd- og lysshowet ved springvandet, The Dubai Fountain, er også gratis at være tilskuer til, også har du ovenikøbet Burj Khalifa i baggrunden, som er verdens højeste bygning. Du kan tage til The Viewing Point i Dubai Creek Harbour eller Dubai Marina Walk i kvarteret af samme navn, hvis du har lyst til at gå en naturskøn spadseretur ved vandet med en smuk udsigt over byen.

7

Vær smart, køb duty free

  Dubai Duty Free i Dubai Lufthavn er blevet til en af de største rejsedetailoperatører i verden, der tilbyder designervarer, parfume, kosmetik, elektronik, mad og legetøj. Der er masser af specialtilbud og pakketilbud på tværs af forskellige produktkategorier, der kan være en god handel i forhold til, hvad du ville komme til at betale uden for lufthavnen.

Lufthavnen har også en særlig sektion, hvor turister kan  refunderet momsen på deres udgifter i FAE. Så glem ikke at beholde dine kasseboner og madregninger, så du kan opkræve refusion, inden du forlader landet.