Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Eventyr

Vores guide til Dubais bedste indendørs attraktioner

Fri, June 16, 2023

Det er sjov og spænding ad libitum i de eventyrlige forlystelsesparker og gigantisk store akvarier med mere.

Det er sjov og spænding ad libitum i de eventyrlige forlystelsesparker og gigantisk store akvarier med mere.

1

IMG Worlds of Adventure

IMG Workds of Adventure

Tag en tur i IMG Worlds of Adventure, som er en af verdens største forlystelsespark og Dubais ultimative valg for sjov og spænding. Denne kæmpe store legeplads har aircondition overalt, så besøgende, unge som ældre, kan have glæde af den året rundt. De yngre børn kan udforske de spændende eventyr med de populære figurer såsom Ben 10, Gumball, The Powerpuff Girls og LazyTown samt Spider Man, Avengers, Hulk Iron Man og Thor fra Marvel.

2

Dubai Parks and Resorts

legoland-hotel-castle-play-area

Dubai Parks and Resorts er en spændende labyrint, der er hjemsted for kæmpe store forlystelsesparker, herunder Motiongate, Legoland og Legoland Water Park. Et af de mange indendørs højdepunkter er Miniland at Legoland, som er et klimatiseret lokale, hvor man har brugt 20 millioner legoklodser til at genskabe Dubais ikoniske skyline og andre vartegn. Der er også et fuldt udbygget Legoland Hotel på stedet med finurlige værelser, legeområder og kreative workshops.

3

The Green Planet

the-hot-list-family-green-planet

Green Planet ligger i City Walk  og svarer til, at der ligger en tropisk regnskov midt i Dubai. Dette levende museum har 3000 forskellige eksotiske planter, fugle, krybdyr og havdyr i dets økologiske kuppel. Strukturen er designet rundt om verdens største menneskeskabte, selvforsynende og bæredygtige træ, som giver skygge til det livlige økosystem. Nogle af højdepunkterne er flagermusgrotten, hvor de korthalede flagermus flyver rundt, og de søde dovendyr, som gerne stiller op til en selfie.

4

Dubai Aquarium and Underwater Zoo

Dubai Aquarium

Se de fascinerende havdyr i Aquarium and Underwater Zoo, som ligger i verdens største underholdnings- og indkøbscenter, The Dubai Mall. Forkæl dig selv med en sjov tête-à-tête med de mere end 33.000 dyr, som bor i dette enorme akvarium. Du kan beundre naturens skønhed og havets enestående væsener, når du ser de mere end 300 hajer og rokker svømme rundt i verdens største ophængte tank. Se nærmere på andre fisk, når du slentre gennem den 48 meter lange tunnel. Hvis oplevelsen skal tilsættes lidt ekstra spænding, så er der mulighed for at dykke og fodre hajer! De virkelig spændingslystne kan snorkle i et bur eller dykke med iltflaske.

5

Ski Dubai

Ski Dubai

Troede du, at en rejse til Dubai var lig med sand, sand og atter sand? Så tro om. Ski Dubai, ligger i Mall of the Emirates. Det er det første indendørs skiområde i Mellemøsten, hvor man kan tilbringe en dag sammen med de bosiddende pingviner. Alternativ, kan man tage skitimer på skiskolen, hvor al udstyr udleveres af instruktøren. Hvis man ikke er så meget til løjper, kan man i stedet prøve Snow bullet – en 150 meter lang svævebane, der hænger højt over sneparken.

6

The Lost Chambers

The Lost Chambers Aquarium in Dubai

The Lost Chambers Aquarium på Atlantis, The Palm giver mulighed for at komme helt tæt på det forunderlige liv under havets overflade. Akvariet indeholder mere end 65.000 havdyr, som du kan se, mens du går gennem tunellen. Der er hajer, pigrokker og vandmænd, hvilket blot er nogle af de fantastiske dyr, du kan få at se på dette tryllebindende sted. Akvariet er inspireret af den fortabte by, Atlantis, og det har blandt andet skibsvrag og ruiner, som ligger midt blandt den helt fantastisk og farverige undervandsverden. Man kan også tilmelde sig en tur, hvor man kommer bag scenen og får indblik i dette kæmpe akvariums hemmeligheder samt lov til at hjælpe med at fodre dyrene.

7

KidZania

indoor-thrills-in-dubai-kidzania-7

I den interaktive fantasiverden, Kidzania, kan børn interagere med hinanden i en by med brostensbelagte gader, biler, hospital, skønhedssalon, bank, tv-station, pizzeria og meget mere. Der er sjovt for forældrene at se, hvordan børnene får en forsmag på voksenlivet gennem de mange forskellige erhverv. Det er "edutainment", læren gennem leg, på højt plan. Og det ligger lige her i Dubai.

8

Bounce Dubai

Bounce Dubai

Bounce  er en af Dubais mest populære trampolinlande. Den ligger i Al Quoz, og man kan lege, springe og hoppe på tværs af de mere end 100 sammenhængende trampoliner, hvilket giver sved på panden som en tur i fitness. Dette indendørs legeområde er total freestyle, og der er aktiviteter som Slam Dunk, Dodgeball, Quick Drop og Zip Line. Man kan afprøve nye tricks på Big Bag, løbe op ad muren eller skyde bolde i basketkurven, lige meget hvad man vælger, så er det sjovt.

9

Play DXB

Play DXB

Oplev dine sanser for fuld udblæsning hos Play DXB i Dubai Mall. Denne 650 m² store forlystelsespark er fordelt på to etager og er officielt den største indendørs vitual reality-park i verden. Der er mere end 30 oplevelser og forlystelser med noget for alle aldre, både fordybende oplevelser til læren gennem leg. Hvad end du er på udkig efter en individuel eller en multi-player oplevelse, så er der masser af aktiviteter at vælge imellem hos Play DXB i The Dubai Mall.

10

OliOli

Child playing at OliOli

Sæt gang i børnenes fantasi hos OliOli, et multisensorisk underholdningsområde, der er lige så sjovt, som det er lærerigt. Man går rundt i otte forskellige rum med alt fra farverige klatrenet og områder med småbørnslegetøj til et område, hvor man kan lege med vand. Dette banebrydende koncept tilskynder barnet til at udforske og interagere med et eksperthold, der kan guide børnene gennem alle de forskellige aktiviteter. 

11

Dubai Hills Mall

new-family-activities-in-dubai

De personer, der leder efter spænding, vil ikke blive skuffet over de aktiviteter, der tilbydes i Dubai Hills Mall. Spænd sikkerhedsbælterne, og tag en tur i byens hurtigste indendørs rutsjebane, The Storm. Denne tur er ikke for sarte sjæle og omfatter masser af drejninger og loops samt et spændende vertikalt fald. Hvis du foretrækker en spændende oplevelse lidt tættere på jorden, kan du tage til Adventure Park by Emaar, hvor de små kan udforske 11 forskellige legeområder med trampoliner, klatring, rutsjebaner og meget mere.

12

Adventure Zone

Adventure Zone

Hvis du er på udkig efter nogle sjove indendørs aktiviteter, der får dit hjerte til at banke lidt hurtigere, kan du tage til Adventure Zone i Galleria Mall. Her finder du alt fra bjergbestigning, høje klatrenet, ninjabane til en trampolin- og skatepark. Alle børn over tre år er velkommen, så længe de er parate til at sætte deres balanceevner på prøve. Adventure Zone er også kendt for at være vært for fantastiske fødselsdagsfester og sommerlejre for yngre børn.

13

Escape Rooms

Der er masser af forskellige muligheder for at komme lidt væk fra varmen i Dubai, og escape room er en af dem. Disse indendørs eventyr er noget, som du kan prøve sammen med familien. Der findes en række forskellige temaspil på forskellige steder i byen, herunder NoWayOut i Jumeirah Lakes Towers og Escape Hunt i Galleria Mall. Der er alt fra filmscenarier til gyserscenarier og endda fysisk krævende udfordringer, og du skal løse gåder og afkode ledetråde for at kunne bryde ud af værelset. Skynd dig, før tiden løber ud!

14

AYA

AYA at Wafi City Mall

AYA er perfekt til Instagrambrugere, der ønsker at pifte deres feed op på de sociale medier. Men AYA, der ligger i atriet i WAFI City Mall, er så meget mere end blot en mulighed for at tage fantastiske billeder. Fra det øjeblik du træder ind i dette vidtstrakte 40.000 kvadratmeter store rum, er du omgivet af højteknologisk lyd, lys og grafik med 12 forskellige zoner, som hver især fortæller sin egen historie på dette familievenlige sted.

15

GLITCH

GLITCH er et underholdningssted i Al Ghurair Centre med over 30 forskellige indendørs spil for alle aldre. Her kan du prøve kræfter med den ninjakriger-lignende bane, suse ned ad en 10 meter høj rutsjebane eller trodse tyngdekraften på deres klatrevægge - der er kort sagt noget for enhver smag. Saml familien til en omgang bowling, eller spænd sikkerhedsbæltet til SkySurf, byens første rullesvævefly, hvor du kan "svæve" rundt i lokalet.