Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Hoteller og anbefalinger

Tjek ind på Dubais mest luksuriøse hoteller

Fri, May 26, 2023

Hvis du ønsker at booke en overdådig ferie, kan du få et smugkig til disse ultraglamourøse suiter.

Hvis du ønsker at booke en overdådig ferie, kan du få et smugkig til disse ultraglamourøse suiter.

1

Royal Suite på Burj Al Arab

burj al arab

En overnatning kan ikke blive mere luksuriøs en den, du får i Royal Suite's paladsagtige omgivelser på Burj Al Arab i den 780 kvadratmeter store suite. Foruden de to soveværelser, den private spisestue og biografen i suiten, er det de små detaljer som et team af butlere, iPads i 24 karat guld og valget mellem 17 typer puder, der gør denne suite til noget helt særligt. Gå heller ikke glip af muligheden for at besøge hotellets højt bedømte Talise Spa, der kan opfylde dine vildeste drømme om afslapning.

2

Royal Bridge Suite på Atlantis, The Palm

dubais-luxurious-suites-royal-bridge-atlantis-2

Royal Bridge Suite er på 924 kvadratmeter og har tre soveværelser. Den ligger på toppen af Atlantis' ikoniske bue og har været vært for flere kendte rockstjerner, bl.a. The Killers og Kings of Leon. Suiten har privat spa, spil- og mediecenter og en bevogtet indgang, hvilket blot er nogle af de funktioner, der tiltrækker berømtheder. Derudover er der en 360 graders udsigt over Den Arabiske Golf og Dubais imponerende skyline.

3

The Dubai Suite på Armani Hotel

Armani Hotel Dubai Suite

Armani Dubai-suiten er i den grad indrettet med underspillet elegance overalt i den 390 kvardratmeter store lejlighed, der er personligt designet af den ikoniske designer Giorgio Armani. Suite ligger på 39. etage i Burj Khalifa og har to soveværelse samt en unik udsigt over Dubai. Du kan få et glimt af springvandet Dubai Fountain og forkæle dig selv med lidt shopping i Dubai Mall.

4

Grand Imperial Suite på Jumeirah Zabeel Saray

dubais-luxurious-suites-zabeel-saray-4

Jumeirah Zabeel Sarays Grand Imperial Suite er på 310 kvadratmeter og er designet til at være det perfekte åndehul for par. Slap af i stil med din egen private spa, køkken og butlerservice, eller nyd den eksklusive udsigt over Palm Jumeirah og omgivelserne fra den store terrasse. Dette feriested huser også Dubais populære Talise Ottoman Spa, så der er masser af muligheder for at slappe af. Suitens gæster har også gratis adgang til klubloungen samt transport til og fra lufthavnen, hvilket gør det til en mindeværdig oplevelse fra start til slut.

5

The Royal Suite på Four Seasons Resort

Royal Suite ligger på penthouseetagen i Four Seasons på Jumeirah Beach og er 600 kvadratmeter af ren luksus og elegance. Et flygel og udsøgte kunstværker gør dette til en af de mest smagfulde suiter i byen. Nyd livet i opholdsstuen med marmorgulv, eller slap af med stil på det store badeværelse med et stort badekar og private balkoner. Bagefter må du ikke gå glip af chancen for at besøge Mercury Lounge, hotellets førsteklasses lounge på tagetagen med en unik udsigt over Downtown Dubais skyline og Den Arabiske Golf.

6

Royal Malakiya Villa på Dar Al Masyaf

dubais-luxurious-suites-royal-malakiya-al-masyaf-6

Dar Al Masyafs Royal Malakiya Villa ligger i Madinat Jumeirahs fredelige have, der giver en følelse af at være i en privat bolig – en perfekt pause fra byens travlhed. Villaen er 644 kvadratmeter stor med en privat dyb pool og adgang til stranden, så du kan nyde naturen samtidig med, at du er i dit eget hus. Sørg for at sejle en tur i en abrabåd langs stedets fredelige kanaler, og købe souvenirs i Souk Madinat Jumeirah.

Madinat Jumeirah
Seværdigheder og attraktioner
7

Overwater Villa på Anantara The Palm

Overwater Villa at Anantara The Palm

Du kan slappe af med en smuk udsigt over solnedgangen og det azurblå vand fra Overwater Villa på Anantara The Palm, spise morgenmad på dit eget værelse, slappe af ved infinity-poolen og lade dine personlige værter tage sig af alle dine behov. Sørg for at "snige" dig væk til lidt mig-tid i resortets fantastiske spa, som også har en overdådig tyrkisk hammam, hvor man kan få renset hele kroppen. Du kan også lade dig forkæle på nogle af Dubais populære spisesteder som Anantara's The Beach House med en afslappet stemning, eller prøve den altid populære asiatisk-inspirerede menu på Mekong for en mere eksklusiv aften.

8

Sir Winston Churchill Suite på Habtoor Palace

dubais-luxurious-suites-churchill-habtoor-palace-8

Glæd dig til at opleve storheden i denne helt igennem majestætiske suite i Al Habtoor City. Sir Winston Churchill Suite har udsigt over den perfekt plejede have og har en enorm stue med spisepladser, arbejdsværelse, lounge samt en dyb pool på taget. Du kan tage til det nærliggende restaurantområde The Atrium, hvor du kan få globale retter, og/eller bestille billetter til Dubais første teaterforestilling, La Perle, som er en oplevelse uden lige.

9

Ocean Luux Suite på Nikki Beach Resort

dubais-luxurious-suites-nikki-beach-9

Disse lyse og luftige suiter er sofistikerede, men alligevel diskrete og egner sig perfekt til den trendy globetrotter. Med private balkoner med udsigt over Den Arabiske Golf kan du sole dig i det glitrende solskin eller bare læne dig tilbage i dit overdimensionerede badekar og nyde synet af havudsigten. Uanset om du vælger at deltage i morskaben i Nikki Beachs berømte strandklub eller slappe af i din suite, glemmer du alt om dine bekymringer.

10

The Royal Suite på Waldorf Astoria The Palm

Waldorf Astorias crème de la crème er tilfældigvis også den største suite i byen med sin utrolige størrelse på hele 1.567 kvadratmeter. Den fylder hele den øverste etage på luksusresortet og giver gæsterne en uovertruffen 360-graders udsigt over Palm Jumeirah og det omkringliggende blå vand fra terrassen. Adgang til suiten foregår via en privat elevator, og den er indrettet med polerede mørke træsorter og italiensk marmor. Gæsterne kan spille på flygelet i opholdsstuen og byde op til 20 gæster velkommen i en traditionel majlis. Man kan også vælge blot at slappe af i stuen og få den private butler til at tilberede nogle snacks i suitens køkken.

11

Crystal Suite på Rixos Premium

Med en reservation af Crystal Suiten på Rixos Premium Dubai JBR er standardarden allerede højt sat og byder på en masse ekstra goder. Det hele begynder i lufthavnens ankomstområde, hvor man bliver afhentet og får en VIP-tur til hotellet inden den personlig ekstres-indtjekning til den ædelstens inspirerede suite på 34. etage. Det er nemt at komme rundt i byen i den gratis sportsvogn, der stilles til rådighed. Derudover har du adgang til ubegrænsede hammam-behandlinger og en signaturmassage i Natureland Spa, som får dig til at føle dig helt fornyet. Inden du går i seng, kan du vælge på madras- og pudemenuen, så du får den perfekte nattesøvn, og det hele ordnes af din personlige butler.

12

Sky Pool Villa i Atlantis The Royal Dubai

Atlantis The Royal Dubai Sky pool villa
At have et hotelværelse med egen infinity-pool lyder måske som en drøm, men det er en realitet på det ultra luksuriøse hotel Atlantis The Royal Dubai. Når du bor i Sky Pool Villa-suiten, kan du slappe af i det stilfulde interiør, mens du nyder den udsigten over Den Arabiske Golf, eller du kan sidde på den store terrassen og få fornemmelsen af at svæve mellem himmel og hav. Vil du gerne underholde dine gæster? Så få din butler til at arrangere en overdådig middag i suitens spiseområde, eller endnu bedre: snup en dukkert i den private pool og spis udendørs i de enestående afsondrede, men alligevel luftige omgivelser.