Nyt og trendy
Nye attraktioner i Dubai
Mon, July 18, 2022
Se og oplev de sidste nye åbninger og sjove oplevelser for hele familien.
Se og oplev de sidste nye åbninger og sjove oplevelser for hele familien.
Mohammed Bin Rashid bibliotek

Mohammed Bin Rashid-biblioteket, der er bygget langs den historiske Dubai Creek, er et inspirerende vartegn. Biblioteket er udformet som en traditionel islamisk talerstol. Det er det største i regionen og er repræsentativt for den kollektive kulturelle og akademiske visdom. Du kan udforske de ni temabiblioteker, der har over en million trykte og digitale titler. Derudover er der udstillingen "Treasures of The Library", som er fyldt med sjældne bøger, manuskripter og dokumenter helt tilbage fra det 13. århundrede. Man kan tilbringer timer i dette fredfyldte rum, hvor der også er en café og en boghandel.
The Club på Palm West Beach

Denne nye livsstilsdestination ligger ned til stranden og åbner i flere faser. Den kommer i sidste ende til at bestå af ni signaturkoncepter ved stranden med private pools, adgang til stranden og spisesteder. The Club ligger på en førsteklasses strækning langs Palm West Beach og har et moderne design, der supplerer de naturlige omgivelser og skaber et roligt rum, hvor både krop og sjæl kan slappe fuldstændigt af, og du samtidigt kan nyde de skræddersyede kulinariske oplevelser. SĀN er et af de første koncepter, der åbner. Så skulle du have lyst til at opleve boho afrikanske vibes og smagsoplevelser, eller nyde en uforglemmelig dag i solen på Playa Beach Club, så skal du en tur til Palm West Beach.
Museum of the Future

Terra Solis by Tomorrowland

Fordyb dig i essensen af Tomorrowland på Dubais helt egen Terra Solis. Dette eksklusive og paradisiske glampingsted, som blev lanceret af den verdensberømte musikfestival, åbner for ørkengæster fra september 2022 til juni 2023. Du kan vælge blot at blive en dag, hvor du kan nyde den livgivende naturlige atmosfære og falde helt til ro til de beroligende rytmer, eller du kan tage en mindeværdig overnatning med i købet. Hvad end du vælger det ene eller det andet, så er dette afsondrede sted midt i de bølgende klitter et besøg værd.
Pavilion at The Beach

Pavilion at The Beach har en førsteklasses beliggenhed på en af Dubais bedste livsstilsdestinationer, og stedet lover 365 dage med spisning og ekstraordinær udsigt. Det vidtstrakte område har seks restauranter, herunder nogle lokale favoritter. Træd ind i det temperaturkontrollerede "drivhus" med et udtrækkeligt tag, der sikrer en behagelig oplevelse uanset hvilket tidspunktet på dagen, du kigger forbi. Den uovertrufne udsigt over det fredfyldte blå vand og den storslåede Ain Dubai får selv et afslappet måltid til at føles ekstravagant.
Dubai Hills Mall

Dubai Hills Mall er det nyeste indkøbscenter i Dubai, som ligger i et smart kvarter omgivet af grønne græsplæner. Stedet er et samlingspunkt for livsstil og er en velkommen tilføjelse til byens omfattende shoppingmiljø, hvor både beboere og besøgende kan kigge på alle de nyeste trends i de 600 forskellige forretninger. Der er også masser af spændende fritidsaktiviteter, blandt andet en biograf og en indendørs rutsjebaner.
Deira Islands

Deira Islands er en menneskeskabt øgruppe, der ligger ved siden af det kvarter i Dubai, som den er opkaldt efter. Den dækker et areal på 15,3 km² fordelt på fire øer. Det blandede byggeri er allerede kendt for sine familiehoteller, marinaer og detailhandelog tilføjer en 21 km lang uberørt strand til byens allerede eftertragtede kystlinje. Der er direkte adgang til Deira Islands fra fastlandet via vej og med båd, og den ligger inden for rækkevidde af mange seværdigheder, blandt de historiske souks (markeder).
Indenfor i Burj Al Arab

Ain Dubai

Sky Views Dubai

The View at The Palm

Hatta Dome Park

Deep Dive Dubai

Infinity des Lumières

Træd ind i det største og mest fordybende digitale kunstcenter i GCC. Infinity des Lumières bringer ikonisk og moderne kunst til live gennem dets 130 projektorer, 58 højtalere og de 3000 fuldstændig fantastiske billeder, der bevæger sig. Den fordybende oplevelse transporterer de besøgende ind i en verden, hvor de får fornøjelsen af at opleve levende dynamisk kunst. Udstillingerne er relateret til Van Gogh, til japanske kunstnere som blandt andet Hokusai og de åbner også døren ind til Thomas Vanz' univers. Udstillingerne kører samtidigt gennem det digitale kunstgalleri og fanger dine sanser.
Madame Tussauds Dubai

Hvad med et billede sammen med stjernerne på den røde løber? Det kan lade sig gøre på Madame Tussauds. Du kan besøge det berømte voksmuseum, der er kendt for at fremstille kopier af højprofilerede personer og berømtheder. Det ligger i Bluewaters Dubai, og er det eneste Madame Tussauds i regionen. Her kan fans i alle aldre udforske de syv temagallerier, mens de mingler med 60 internationale stjerne samt møder 16 spritnye hotte lokale stjerner, inklusive sangeren Balqees Fathi og Bollywood-skuespilleren Shah Rukh Khan.
AURA SKYPOOL

AURA SKYPOOL er verdens første og højeste infinity-pool med 360 graders udsigt. Så du kan godt forberede dig på en særlig oplevelse, når du ligger og plasker rundt i vandet helt oppe under himlen. Den åbner midt november, og dette elegante pool og lounge sted ligger på 50. etage i The Palm Tower. Stedet er en sand oase i himlen, takket væres dens naturinspirerede indretning og udsmykning samt ugenerede udsigt over byen. Tag dine venner med, og få en uforglemmelig svømmetur, og spis de lækre Pan-Asian retter fra den forfriskende menu.
Dubai havn

Zabeel Sports District

Zabeel Sports District ligger på tagterrassen i Dubai Mall's Zabeel udvidelse. Zabeel Sports District er et multisport kompleks, der henvender sig til atleter og sportsentusiaster. Faciliteterne ligger på et område på 1860 m² og omfatter fem padeltennisbaner, fire overdækkede badmintonbaner, to baskeballbaner plus volleyballbaner samt en indendørs cricketbane med sikkerhedsnet. Hvis du har brug for at slukke tørsten undervejs, er der en juice- og snackbar på stedet.
Cykling i Mushrif Nationalpark

Oplev Dubais nyeste cykelattraktion i Mushrif Nationalpark, der har 20 km cykelstier til mountainbikes, der snor sig hele vejen gennem parken. Dette er den første af sin slags i Dubai, men projektet er kun i sin første fase, da der snart vil blive lagt 30 km mere til. Der findes mange ruter med forskellige sværhedsgrader, fra begyndere og helt op til ekspertniveau. De mange mountainbikestier har plads til op til 3000 cyklister per dag.
Play DXB

Verdens største indendørs virtual reality-område, VR Park, har nu udviklet sig til Play DXB. Play DXB ligger i Dubai Mall og byder på mange af de mest elskede oplevelser fra tidligere, men tilbyder mere varieret underholdning med masser af muligheder, som både småbørn, teenagere og de unge af sind kan more sig med. Her kan du få et par timers uafbrudt sjov og afprøve dine evner i sjove konkurrencer. Du kan prøve mere end 30 spilforandrende eventyr på tværs af mere end 30 fordybende oplevelser.