Dette ligger nu i dine foretrukne valg!

Log på, eller opret en konto, for at gemme dine favoritter og modtage personlige anbefalinger.

LoginRegistrer

Login for at like

Login eller registrer for at like dette indhold

LoginRegistrer

Hoteller og anbefalinger

Se de nye hoteller i Dubai i 2023

Mon, August 7, 2023

Der er så mange spændende adresser på fantastiske butikker og luksushoteller i Dubai. Tjek ind på disse fantastiske nye og opkomne hoteller i Dubai.

Der er så mange spændende adresser på fantastiske butikker og luksushoteller i Dubai. Tjek ind på disse fantastiske nye og opkomne hoteller i Dubai.

Åbner snart: Atlantis The Royal Dubai

20-for-2020-royal-atlantis-palm-11
Atlantis The Royal tager form ved siden af Atlantis, The Palmresort på Palm Jumeirah, og det rejser sig 185 meter over havet. Hotellet forventes at blive det største i Dubai, og der er nu åbent for reservationer forud for dets åbning i februar. Hotellet består af 800 værelser og suiter, 250 luksusboliger, 90 swimmingpools, 11 restauranter og et wellnesscenter. Værelserne og boligerne bliver knyttet sammen af en Sky Bridge med infinity-pool, som hænger 96 m over The Palm. Resortets kendetegn bliver dets spise- og udskænkningssteder, som skal drives af berømte kokke, herunder Heston Blumenthal, Gastón Acurio, Costas Spiliadis, Ariana Bundy og Jose Andres.

Åbner snart: NH Dubai The Palm

Det første NH-hotel i Mellemøsten forbereder sig på at åbne sine døre på Palm Jumeirahs hovedstrøg (dvs. på stammen af palmen). Som gæst kan du vælge mellem NH Dubai The Palm's 227 værelser og suiter samt 306 servicerede lejligheder fordelt på 14 etager. Derudover er der en sportsbar, lounge på tagterrassen og en børneklub, så de små også kan blive underholdt. Hotellet er et ideelt sted for turister og ligger blot et stenkast fra nogle af byens største attraktioner, herunder Palm Fountain på Pointe og Palm West Beach.

 

Address Grand Creek Harbour

Address Grand Creek Harbour er en anden meget ventet åbning, som har en flot beliggenhed langs Dubais historiske vandveje.Det første 5-stjernede hotel i Dubai Creek Harbour har 223 værelser og suiter, som alle har et smagfuldt design, uovertruffen komfort og panoramaudsigt over skylinen. Samtidig ligger de væk fra byens travlhed. Så hvis du er på udkig efter en afslappende ferie, så kunne du tjekke ind her og benytte dig af infinity-poolen med en helt enestående udsigt til det ikoniske Burj Khalifa på den anden side af kysten. 

Åbner snart: voco Dubai The Palm

voco Dubai The Palm åbner i begyndelsen af 2023 på Palm West Beach og har 143 værelser og suiter, et fuldt udstyret fitnesscenter og en luksusspa. De nye restauranter omfatter Maison Mathis og Frenia, der tilbyder moderne europæiske retter, mens hotellets rooftop-lounge ved poolen vil servere middelhavsretter. Hotellet er den sidste nye åbning i Dubai fra IHG Hotel Group, og den bliver en flot tilføjelse til det blomstrende område, som allerede har spisesteder ved kysten, såsom Koko Bay og February 30.

Vida Dubai Marina Yacht Club

Hvad kan være mere beroligende end en beliggenhed med udsigt over eksklusive både og et blåt, glimtende hav? Vida Dubai Marina & Yacht Club, der åbnede i slutningen af 2022, imponerer med sine 158 værelser og boliger samt forretningsfaciliteter, arbejdsområder, hyggelige spisesteder og masser af muligheder for at holde børnene beskæftiget. Der er endvidere en stor swimmingpool,  luksusspa samt en række restauranter og lounger, der fuldender det hele.

Côte d'Azur Resort

Det tager 20 minutter at sejle til Côte d'Azur Resort fra Jumeirah Fishing Harbour, som er et af de sidste nye feriesteder, der er åbnet som en del af The Heart of Europe-udviklingen på The World Islands. Øens design er en afspejling af de livlige havnebyer på den franske Riviera og består af fire ejendomme, Monaco, Nice, Cannes og St. Tropez, som hver især har 220 værelser og allerede er i gang med at tjekke gæster ind. Hvert hotel skiller sig ud med sine 60 blændende farver i regnbuens tegn på dette afsondrede sted, der ligger blot 4 km fra Dubais kyst.

Hilton Dubai Palm Jumeirah

Det længe ventede Hilton Dubai Palm Jumeirah er nu åbnet på Palm West Beach. Det har 608 værelser med en utrolig udsigt over Den Arabiske Golf. Men hotellets udvalg af restauranter er om muligt endnu mere spændene end selve dets beliggenhed. Blandt åbningerne er Trader Vic's og Tahitian Village, Factory by McGettigan's, CLAW BBQ og Dubais første Barfly by Buddha Bar.De andre muligheder omfatter Zing Beach Bar, der ligger ud til vandkanten og serverer lette retter. SocialBee, som har en menu med lokal honning i, Mowsem restaurant, hvor de serverer mad hele dagen og Dubai-favoritten Jones the Grocer.

Åbner snart: Delta Hotels by Marriott, Green Community Dubai

Delta Hotels by Marriott, Green Community Dubai forventes at åbne sine døre i år. Det har 248 værelser, en udendørs swimmingpool, en ny spa og et topmoderne fitnesscenter. Hotellet ligger i Dubai Investment Park og de sultne gæster har adgang til et forskellig udvalg af spisemuligheder, herunder internationale retter på Masian Restaurant, lette anretninger på The Hub Delta Bar og kontinental morgenmad i topklasse på The Delta Pantry.

Åbner snart: Radisson Beach Resort Palm Jumeirah

Det helt nye Radisson Beach Resort Palm Jumeirah ved Palm West Beachsspændende kyststrækning med 389 værelser forventes at åbne i år. Det firestjernede resort får en misundelsesværdig udsigt over Dubai Marina og en fantastisk swimmingpool med panoramaudsigt over skylinen. Spisemulighederne kommer til at omfatte en restaurant, der serverer morgenmad, frokost og aftensmad hele dagen, lette retter ved poolen og en snackbar i lobbyen. Hotellet har også et topmoderne fitnesscenter og en skinnende ny spa.

Mövenpick Hotel Jumeirah Village Triangle

Det familievenlige Mövenpick Hotel Jumeirah Village Triangle byder på mange højdepunkter - panoramaudsigt over byens skyline og et væld af faciliteter, der kan underholde alle aldre. Feriegæster kan drage fuld fordel af vandparken, børneklubben, tre swimmingpools (herunder en infinitypool forbeholdt kvinder) og den luksuriøse La Mer Spa. Feinschmeckere kan spise på den internationale favorit MRKT, den italienske restaurant Ricci og Mövenpick Cafe i lobbyen, hvor man endda bliver tilbudt lækker gratis chokolade hver aften.

W Dubai - Mina Seyahi

Den imponerende udsigt over havnen  fyldt med yachter og det endeløse blå hav er mere end grund nok til at tjekke ind på W Dubai - Mina Seyahi. Denne moderne skyskraber begyndte at byder sine gæster velkommen i april og har en infinity-pool med Wet Deck by Ginger Moon, der sætter gang i festlighederne ved vandet. Der er også fem uimodståelige spisesteder samt et fitnessstudio og en spa. Værelserne er på finurlig vis karakteriseret som "Fantastic", "Marvellous" og "Spectacular", så de uden tvivl overgår de allerede høje forventninger.

Taj Exotica Resort & Spa The Palm

Gør dig klar til en smagsprøve på indisk gæstfrihed på Taj Exotica, der har gjort sin debut på Palm Jumeirah. Du kan forvente fuld glamour, når resortet prøver på at skille sig ud ved hjælp af nye innovative ideer. Du kan bestille en suite med jacuzzi, få en zen-oplevelse på den interne yogaskole eller se solnedgangen fra den længste pool på The Palm. Derudover er der blandt andet legepladser, underholdningsområder, det prisbelønnede spasted Jiva Spa og den karakteristiske restaurant Varq Fine Dining Restaurant. Vi foreslår, at du opgraderer for at få fuldt udbytte af den luksuriøse Club Lounge.

INK Hotel

Det 4-stjernede boutique-hotel INK er endnu et sjovt indslag til området ved Al Jaddaf Waterfront. Det elegante hotel i fem etager er det sidste nye hotel i Dubai med fokus på bæredygtighed. Dette udmønter sig blandt andet i en række økologiske sæber, solpaneler på taget og personaleuniformer lavet af genbrugsplast. INK har udsigt over Dubai Creek og henvender sig til det yngre publikum med sine 63 værelser, pop-up træningssessioner, kæledyrsområde og restauranten Bistro by INK, der er åben hele dagen. Det er også interessant at vide, at hotellet desuden er hjemsted for HTMi Switzerland Dubai, som er en førende schweizisk hotelskole, hvor de studerende bor på "campus" og fordyber sig i læring baseret på reel erfaring.

Hyatt Centric Jumeirah Dubai

Med sin åbning i Dubai debuterede dette boutique-hotel i Mellemøsten. Hyatt Centric Jumeirah Dubai har en restaurant, Eunoia by Carine, og 173 værelser, der er indrettet i en skøn blanding af farver, teksturer og udvalgte nipsgenstande. Hotellet ligger i La Mer og har direkte adgang til alle de mange spændende oplevelser i strandområdet, lige fra restauranter ved kysten til vandlandet Laguna Waterpark. Samtidig ligger det også tæt på byens historiske kvarter og livlige midtpunkter i de urbane områder. Hyatt Centric er i øjeblikket i sin opstartsfase og kan glæde sine gæsterne med en hel række spændende faciliteter.

25hours Hotel Dubai one central

Dette finurlige boutique hotel fra Europa har alt, hvad der skal til for at vælte Dubai bagover. 25hours' første lokation i regionen ligger lige i hjertet af Dubai ved One Central. Besøgende kan se frem til et væld af usædvanlige lækkerier, herunder dets berømte have i bayersk stil, kreative co-working områder, egen biograf, dedikerede vinyl-legeområder og endda et keramikatelier. Stedets gæster får også ekstra fordel af den flotte byudsigt fra deres værelser samt gratis MINI Cooper-leje, så de kan tage rundt og udforske byen.

Anantara World Islands Dubai Resort

Anantaras syvende ejendom i De Forenede Arabiske Emirater ligger på intet mindre end Dubai's World Islands og vinder den eftertragtede titel som øgruppens første feriested. Du kan kommer dertil i båd på 15 minutter fra The Palm. Feriestedets egen ø (Clarence Island) fungerer som et privat tilflugtssted for gæsterne og byder på 70 overdådige villaer og suiter ved havet, pools, udendørs spisning og adgang til stranden. Gå ikke glip af chancen for at spise på Qamar – en arabisk-indisk restaurant med lækre specialiteter og grillretter. Restauranten ligger ned til vandet med en idyllisk udsigt og egner sig ideelt til en romantisk middag.

LEGOLAND Hotel

Dubai Parks and Resort - Legoland
Play video

Lego er altid sjovt, uanset hvor gammel man er, hvilket gør Dubais Legoland Hotel til det perfekte sted til en familieferie. Børn og voksne kan dykke ned i en verden af fantasi og kreativitet, mens de bor på et af hotellets 250 temaværelser. Udover det interaktive legetøj er der også et legeslot og en disco-elevator. Det farvestrålende firkantede overnatningssted er et samarbejde imellem DXB Entertainments og Merlin Entertainments i Storbritannien, som administrerer stedet. Stedet er en del af Dubai Parks and Resorts  og er det første af sin slags i Mellemøsten.