Made in Dubai
Vær med til at fejre de selvstændige forretningsdrivende bag nogle af Dubais mest lækre lokale spisesteder – hvor god mad, hyggeligt samvær og uforglemmelige minder går op i en højere enhed.
Spisetid
Nahla Wali
Grundlægger, AsmaEfter en 17 år lang karriere i finansverdenen besluttede Emirati Nahla Wali sig endelig for at udleve sin drøm om at åbne et madbaseret eventyr. Asma, som er opkaldt efter hendes mor, åbnede i 2018 med en mellemøstlig menu, der kombinerer autentiske smagsoplevelser med trendy twists. Stedets enorme succes har siden ledt til åbningen af den italiensk-amerikanske TBK og det eksklusive spisested The Boutique Kitchen.
Samer S. Hamadeh
Grundlægger, Akiba DoriSerie-entreprenøren Samer S. Hamadeh åbnede det anime-inspirerede sted Akiba Dori i 2018 i kølvandet på andre succesfulde spisesteder i byen, fra Stereo Arcade til Couqley. Spændende steder er ikke ukendte for Samer, da han tidligere har arbejdet på at bringe musik, film og underholdning sammen. I øjeblikket har han fokus på det kulinære, og han er klar til at udvide Akiba Dori i Dubai, Abu Dhabi og i hele den arabiske verden samt det vestlige Europa.
Hessa AlQassim og Hamdah AlShirawi
Ejere, Culinary BoutiqueCulinary Boutique er et emiratarabisk koncept med passion for kvalitetsopskrifter fra hele verden, og det omfatter spisning hele dagen, 2 madlavningsstudios og et sted til events. Hessa AlQassims ønske er at tilbyde udsøgt spisning i afslappede omgivelser, hvor maden ikke er alt for dyr, og hendes datter og partner Hamdah AlShirawi har udviklet visionen for stedet og står for den daglige drift.
Joey Ghazal
Grundlægger, The MAINE Oyster Bar & GrillJoey Ghazal er inspireret af sine somre på USA's østkyst, og han grundlagde The MAINE Oyster Bar & Grill i 2015 – Dubais første lokale brasserie i New England-stil ved vandet. Restauratørens forkærlighed for restaurantverdenen begyndte, da han var 18. Han arbejdede sig op fra afrydder til direktør for konceptudvikling og marketing i en af Canadas mest produktive restaurantudviklingsvirksomheder, før han påbegyndte sit eget kulinariske imperium.
Nick Alvis og Scott Price
Grundlæggere, folly by Nick & ScottNick Alvis og Scott Price har været venner i mange år, og sammen har de i løbet af det seneste årti spillet en afgørende rolle i at forme regionens madscene. Efter 2 succesfulde restaurantprojekter i byen, åbnede duoen folly i 2017 takket være et partnerskab med Gates Hospitality. Alvis og Price udviklede konceptet fra bunden, og som gæst aner man ikke blot deres signaturstil i menuen, men også i indretningen, musikken og den behagelige vibe.
Salam Dakkak
Grundlægger, Bait MaryamChefkokken Salam lavede altid lækker mad til sin familie, venner og fremmede, der var så heldige at krydse hendes vej. Hun blev hurtigt et populært lokalt navn, da hun deltog i et saudiarabisk madlavningsprogram. Hun besluttede, at det var på tide at give de højtelskede opskrifter – hvoraf hun havde lært mange af sin mor Maryam – deres eget hjem i Dubai. Sådan begyndte historien om Bait Maryam, en restaurant, der er synonym med hjemlige Levant-retter.
Afslappet spisning
Bill og Michele Johnson
Grundlæggere, Pitfire Pizza DubaiBill og Michele Johnson er mand og kone, og sammen har de vendt deres traditionelle karrierer ryggen for at følge deres passion for pizza. Den amerikanske duo ankom til Dubai i 2007 og begyndte snart at længes efter autentisk New York-style pie. De begyndte at eksperimentere derhjemme i 2010 og installerede en professionel ovn i deres garage for at udvikle den perfekte dejteknik, før de åbnede Pitfire Pizza Dubai 4 år senere.
Deem AlBassam og Amal Al Marri
Grundlæggere, PublicEfter at have åbnet sin første restaurant Switch i 2008, udviklede Deem AlBassam en passion for at skabe retter, der både var lækre og visuelt indbydende. Hun slog sig sammen med sin ven Amal Al Marri i 2013 og åbnede SALT, en pop-up burgerbil, der bragte dem flyvende ind i rampelyset. Duoen har sidenhen åbnet andre succesfulde spisesteder, såsom Parker's, Grind, Somewhere og Public – og de er slet ikke færdige!
Shaikha Eissa al Lutfi
Grundlægger, She BurgerDa hendes hjemmebusiness begyndte at få succes takket være gode bedømmelser og royal støtte, besluttede Shaika Eissa at danne partnerskab med de lokale entreprenører Abdulla Nomaan Al Shamsi og Abdallah Al Hosini for at åbne den rustikke She Burger i Jumeirah i 2017. Hemmelige opskrifter, signaturretter og fokus på at forblive tro mod den oprindelige vision har slået denne Instagram-favorit fast som et af byens spisehotspots.
Hattem Mattar
Konceptejer, The Mattar FarmHattem Mattar er verdens første arabiske grillmester og grundlægger af Dubais eneste traditionelle rygeri, The Mattar Farm. Den berømte chefkok og hans menuer, der tilberedes over åben ild. er dukket op i hele landet og har endda repræsenteret de Forenede Arabiske Emirater ved The Smithsonian i USA samt på verdens største grillfestival i Brasilien. Meget a propos for et projekt, der begyndte på en gård, så har Mattar fokus på lokale produkter og husdyrhold, og han lovpriser trejdrekultursretter.
Stephen Flawith
Grundlægger, PicklDet kan godt være, at han kun er 34, men Steve Flawiths Pickl har allerede udviklet sig og tæller nu 7 afdelinger. Det er gået hurtigt siden åbningen i 2019. Briten er selvproklameret burgerelsker, og han ønsker at stå i spidsen for enkel mad, der er veltilberedt. Alle retter på menuen er udviklet og testet af Flawith selv. Brandet er udviklet i Dubai, og den professionelle restauratør mener, at byens indbyggere spiller en afgørende rolle i, hvordan Pickls narrativ udfolder sig.
- Play video
Chai-samtale: Medstifterne af Project Chaiwalla, Ahmed Kazim og Justin Joseph, fortæller alt
- Play video
- Play video
Spotlight på Samer S. Hamadeh, grundlægger af det japanske hotspot Akiba Dori
- Play video
- Play video
- Play video
- Play video
Cafékultur
Ali Al Rais
Grundlægger, Arabian Tea HouseEfter at have rejst rundt i hele verden i 20 år blev den emiratarabiske forretningsmand Ali Al Rais inspireret til at vende tilbage til sine rødder og opføre Arabian Tea House i 1997. Restauranten er hans måde at vise sin by og dens kulturarv frem på til besøgende, så de får en bid af hans hjem. Det autentiske sted er perfekt, hvis du har lyst til at smage lokale specialiteter, og det har en menu, der består af alle de traditionelle retter, Al Rais savnede, når han var ude at rejse.
Amna Al Hashemi
Grundlægger, Mitts & TraysDer er en grund til, at du straks føler dig hjemme på Mitts & Trays. Brandet blev udviklet af den emiratarabiske chefkok og bageentusiast Amna Al Hashemi. Stedet skaber minder om uforglemmelige måltider, som er tilberedt med omhu og altid omfatter et personligt touch. Det elegante og venlige sted er der, hvor man tager hen for sunde retter og syndige lækkerier, herunder butter chicken, balaleet stegte ribben.
Noora Saeed
Grundlægger og direktør, VIBENoora Saeed var kun lige blevet færdig med sin master i business på universitetet, da hun gik igang med sin plan om at åbne et prisvenligt spisested, der skulle bringe næring til både krop og sjæl. VIBEs flagship åbnede i 2018 og blev straks en succes. Stedet har tiltrukket berømtheder som Drake, Huda Kattan and Ne-Yo,. DIFC huser nu endnu et outlet i form af Nooras kosmetikbrand, Lash Dubai.
Ibrahim H. Al Mallouhi
Grundlægger, The Espresso LabSom barn sad Ibrahim H. Al Mallouhi ved siden af sin bedstemor, når hun ristede kaffe og hjalp hende derefter med at servere den friskbryggede kaffe til hendes gæster. Mange år senere – og med en veludviklet smag for kaffe – uddannede Ibrahim sig til at finde, producere og sælge specialkaffe, og han rejste ud i verden for at arbejde sammen med kaffebønder. Han begyndte derefter at udvikle sin egen vision for en café, og i 2012 åbnede The Espresso Lab.
Ahmed Kazim og Justin Joseph
Grundlæggere, Project ChaiwalaEntreprenørerne Ahmed Kazim og Justin Joseph spottede et potentielt marked for regionens højt elskede drik, karak chai. De rejste til Indien for at besøge plantager og møde traditionelle sælgere for at forstå hemmeligheden bag den perfekte kop. Duoen rejste derefter tilbage til Dubai for at introducere verden for tedrikning og gadekultur med Project Chaiwala.
Mohammed Al Dahbashi, Shihab Al Awadhi og Chef Omar Rodriguez
Grundlæggere og partner, SLABMelting pot – et ord, der ofte bruges til at beskrive Dubai, men som også er egnet til at definere de mange forskellige indflydelser, som Chef Omar kombinerer, når han skaber perfekte retter på SLAB. Han bakkes op af emiratarabiske Dahbashi og Awadhi, og trioen har også for nyligt åbnet det kyllingeorienterede BRD by SLAB.
Fusionsretter
Omar Shihab
Konceptudvikler, direktør og ejer, BOCAOmar Shihab, som er jordaner, men født og opvokset i Dubai, er personen med visionerne bag BOCA, hvor han viser de Forene Arabiske Emiraters biologiske rigdom frem, herunder gårdprodukter og havets skatte i restaurantens koncept. Han ville gøre op med ideen om, at vi lever i et goldt land og derimod fremvise landets store overflod. I dag figurerer BOCA i guiden Love & Clean Cutlery samt på FineDiningLovers.com takket være tilstedeværelsen af lokale ørkenplanter i sine retter.
Reif Othman
Grundlægger, REIF Japanese KushiyakiReif Othman er en singaporeansk chefkok med base i Dubai, som føjer et intelligent twist til fjernøstlige retter – med et strejf af italienske og franske klassikere – og han har vundet mange priser. I 2019 åbnede han sin første lokale restaurant, Reif Japanese Kushiyaki, samt endnu en restaurant, Kushi by Reif, i juni 2020, hvilket gjorde ham til en af de meget få restauratører, som udvidede under pandemien. Reif mener, at livet er for kort til grimt tøj. Tjek hans kondisko ud. Så ved du, hvad han taler om!
Ahmed Saleh og Adnan Al Ali
Grundlæggere, 3FILSDen emiratarabiske duo bestående af Ahmed Saleh og Adnan Al Ali ville være på forkant med innovativ spisning i regionen – og derfor grundlagde de 3FILS. Siden den åbnede i 2016 har denne asiatiske perle ved havnen været en af madelskernes favoritter, og den fik endda titlen Best Asian ved Time Out Dubai Restaurant Awards i 2020. Grundlæggernes vision er, at 3FILS altid skal højne den gastronomiske oplevelse og samtidigt bibeholde følelsen af en ny opdagelseen .