Mad og drikke
Uimodståelige arabiske desserter i Dubai
Wed, March 2, 2022
Hvorfor ikke afslutte dit måltid med en lækker arabisk dessert, fx i form af de lækre moreish luqaimat-kager eller den lidt tunge Umm Ali?
Hvorfor ikke afslutte dit måltid med en lækker arabisk dessert, fx i form af de lækre moreish luqaimat-kager eller den lidt tunge Umm Ali?
Maamoul

Mel, dadler, krydderier og honning er hovedingredienserne i de fleste arabiske kager, og enhver bedstemor har en hemmelig opskrift, som går i arv. Den krydrede dadelcookie, maamoul er ingen undtagelse, og den serveres ofte i stakkevis i de lokale hjem. Småkagerne er ofte med dadelpasta og hakkede nødder, og dejen presses ned i dekorative forme, inden den bages.
Den smøragtige cookie passer perfekt til en kop stærk sort arabisk kaffe, som de ofte serveres til. Intet kan slå bedstemors opskrift, men de traditionelle kaffebutikker og caféer serverer også denne klassiske cookie, som er et symbol på den arabiske gæstfrihed. Bestil den sammen med din eftermiddagste hos Al Hallab Restaurant and Sweets.
Umm Ali

Den gastronomiske kerne af det arabiske køkken kommer til udtryk hos Umm Ali. Umm Ali betyder Alis mor, og det er en populær dessert i forbindelse med Eid (fejring af ramadanens afslutning) og andre helligdage.
Dette lækre cremede brød og smørbudding laves lidt anderledes i Arabien sammenlignet ved Vesten. Der anvendes butterdej eller iturevne croissanter, som ligges lagvis i en stor skål med pistacienødder, tørrede flager af kokosnød samt kernefri druer eller dadler. Derefter hældes der en blanding af mælk, fløde og sukker over, som får lov til at suge ind, inden den bages. Ingen festlig anledning er fuldendt uden denne lidt tunge, men skønne, dessert. Smag denne dessert hos ILA Restaurant & Cafe i Al Seef.
Basbousa

Basbousa er en traditionel levantinsk kage, der spises som en hverdagsdessert ved familiemåltider. Opskriften er ganske enkel: Kagen er hovedsageligt lavet af semuljegryn og nogle gange kokosmel, og den gennemvædes med sirup og pyntes med blancherede mandler inden servering.
Kagen er mild i smagen og overraskende let. Derudover er den nem at lave, og den er ikke tung sådan som mange andre de lokale desserter. Der findes variationer med honningglasur, tilsætning af rosen- eller orangeblomstvand for at give dejen en dejlig blomsterduft. Nogle gange tilsættes der også tyk yoghurt, hvilket giver en fugtigere og tættere kage. Du kan bestille kagen hos Al Fanar i Dubai Festival City, der er en hyldest til UAEs kulinariske kulturarv.
Chebab

Chebab er emiraternes lokale version af pandekager. De smager himmelsk og vækker glæde ved ethvert morgenbord, bare man taler om dem.
Alle restauranter, der serverer chebab, har deres egen hemmelige opskrift, hvor den almindelige pandekagedej af mel, sukker og æg tilsættes en hemmelig krydret blanding af gurkemeje, kardemomme og safran. Når de luftige, gyldne pandekager tages af panden, er de straks klar til servering med sød dadelsirup. Begynd din dag med en gang varm chebab i de lyse, rolige omgivelser hos Arabian Tea House.
Khameer

Dette er et lækkert brød med mange års historie. Der findes mange variationer af dette gærbrød, kaldet khameer. Først formes der små dejkugler, lavet af hvede- eller bygmel, som efterfølgendes tilsættes dadler, safran og en lille smule gurkemeje for at tilføje ekstra smag. Når de er bagt, ligner de boller, og serveres med lokal honning og ost.
Der er flere smarte spisesteder, som har opjusteret den beskedne khameer, så den nu kan fås i en moderne udgave med fx Nutella, jordnøddesmør, marmelade og sød æblepie. Al Fanar holder sig på det traditionelle spor med en friturestegt udgave serveret med ægpasta og en sur/sød blanding af dadelsirup og flødeost.
Luqaimat

Luqaimat er en favorit ved arabiske bufféer. Disse lækre friturestegte dumplings er sprøde på ydersiden og bløde og luftige indeni. Luqaimat betyder mundrette stykker på arabisk, og de serveres ofte som en forløber til en mere solid dessert.
Dumplings er krydret med kardemomme og safran, hvilket giver dem en markant smag. De er lavet af mel og gær, som formes til kugler, steges og derefter dyppes i en sirupagtig masse af mandler, hvorefter de drysses med sesamfrø inden servering. De stables højt på et fad, og det er svært at stoppe, når først man får begyndt på disse søde lækkerier. Trænger du til en bid mad? Så tag til Sukkar i Boxpark.
Kunafa

Kunafa er en af regionens livretter, og kan fås på flere emiratiske og andre arabiske restauranter. Retten består af et tykt lag mild hvid ost, som er toppet med knuste vermicelli-nudler eller strimlet hvede. Den serveres brandvarm og i en lage af almindelig eller rosen-aromatiseret sukkersirup. Mange spisesteder laver deres helt egen version af desserten.
Det er også populært at spise Kunafa til morgenmad – især hos dem, der har en sød tand. Rullet ind i en brioche, er det den perfekte take-away morgenmad, som man kan spise med en hånd. Besøg WAFI Mall's Bosporus, hvor man kan få unikke udgaver af den klassiske kunafa, som du kan spise sammen med flødeskum, is eller chokolade.
Assidat Al Boubar

En af de emiratiske klassikere er Assidat Al Boubar, som er mere almindelig kendt som Aseeda. Det er en lækker græskarbudding med en mild sød og krydret smag.
Den er lavet af mel, sukker, kardemomme, safran og naturligvis græskar. Der tilsættes ofte lidt rosenvand og honning, hvilket gør smagen helt uimodståelige. Denne græskardessert smager bedst varm, og den toppes generøst med klaret smør og nødder. Det er ægte kærlighed serveret i en skål. Smag for dig selv hos Sikka Cafe ved City Walk.
Baklava

Baklava er måske en af de mest kendte arabiske kager, som findes i mange flotte former. Kagen stammer oprindeligt fra Tyrkiet, og den er lavet af filodej fyldt med en blanding af nødder som gennemvædes med sød, klistret honning.
Dubai har nogle af de mest udsøgte butikker, som har specialiseret sig i at lave den traditionelle baklava. Prøvesmag de forskellige varianter, og få derefter pakket en smuk gaveæske med dine favoritter, som du kan tage med hjem og dele med familien og vennerne. De flotte gaveæsker fås blandt andet hos Bateel.